Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 112 -
skandale så jeg ham i alle slags forkastelige hånd«
teringer. Å spille fløite her hos dig, Bjørn«
stjerne, er jo bare hederlig og mig et bevis for
at han er tilfreds med tilværelsen. Tror du, at
et utilfreds temperament gir sig til å spille på
fløite? Alle andre instrumenter kan man traktere,
selv om man har djevelen i kroppen — men en
frivillig fløitespiller er den glade enfoldighet.»
«For ikke å si dumhet, farl»
«Nå — la oss være hyggelige og kalle det
— enfoldighet. Rikard foretrakk pianoet. Han
spilte utmerket.» Den gamles tone var elskelig.
«Nei, nei,» smilte far, »la oss holde igjen før
vi velter.» Han lot som om han holdt et par
tømmer i hendene. «Stans, stans!» ropte han.
Vi lo, og gamlingen blev litt blidere.
«Hvor har du vært nu da, min ubegripelige
sønn ?»
«Når du spør, far — det overrasker mig forre«
sten — så kommer jeg fra Berlin, hvor — —.»
Faren avbrøt ham, som vilde han selv ta teten:
«— — du har vært på Rikards grav — og lagt
blomster. Snildt av dig. La mig få betale dem,
så blir de mine. Men kanskje du ikke unner
mig den glede?»
Wilhelm var på vei til å fare op.
«Stans,» ropte far som før.
«Du skal ikke opnå å få mig nervøs,» sa
Wilhelm med lyst ansikt. «Ikke her hos Bjørn«
stjerne.» Han nikket over til far og blev med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
