- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
25

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MICHAEL \YIEHE.

25

lidt tendre, som efter overstandne Spændinger. — 3dje Akt.
Han aner ingen Fare, men er glad beskæftiget med
Eksaminationen. Fiorellas om jeg saa tør sige verdslige
Spørgsmaal, der kastes resolut paa kryds og tvers ind i
Eksaminationen, opskræmme og forundre ham. Altsom hun taler,
ser man ham fængsles mere og mere, man ser, som han
siden selv udtrykker sig, at hans Tanke befrugtes, og fra
det Øjeblik, hun udmaler Livet i og med Naturen, som vilde
interessere ham, selv om det ikke var hende, der gjorde det,
føres han som af en dæmonisk Magt til at følge med paa
hendes kraftige, umiddelbare Flugt — hans Indvendinger ere
som en Overvundens. — Scenen med Moderen: han er
vaagnet til Bevidsthed om den Magt, hun udover over ham,
og er prisgiven til alle en vaagnende første Kærligheds op
og ned bølgende Rørelser. Han er som Lærd vant til at
reflektere over enhver Ting, og denne Vane fornægter sig
heller ikke her, han standser ofte for at opstille Betragtninger,
men det er ikke mere som en Lærd, han gør det;
Lidenskaben modner ham, gør ham mandigere, og hans
Uforsøgthed i Livet gør denne Scene til et meget nuanceret og
fyldigt lyrisk Udbrud. I Scenen med Fiorella er han saa
undselig da det kommer til Stykket, at han slet ikke ser paa
hende, førend fra det Øjeblik hun siger, hun maa-gaa. Efter
hendes Bortgang er han bedøvet, indtil en ungdommelig
Haabets Forvisning indgiver ham den Indskydelse at følge
efter hende. I Monologen, der begynder 4de Akt, er hans
Tale gennemtrængt af en stille sitrende indre Varme, i Scenen
med Brødrene besjælet af et begejstret Mod o. s. v. — For
at være ganske sanddru vil jeg tilføje, at han har den lille
Ejendommelighed, at han ofte fylder Lungerne med noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free