Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilhelm wiehe.
21 i
Dette lille Træk sagde saa meget, men i hans Tale
overraskedes man ikke af saadanne Lynglimt, ved hvilke
man kan se ind i Sjælens Skjul. I regelmæssige, brede
Bølgeslag flød Ordene fra Wiehes Læber; steg Stemningen,
saa kunde vel ogsaa Ordbølgen stige, men taktfast uden et
Øjeblik at tabe sin rytmiske Karakter. Lidenskabens Storme
piskede ikke dette Hav, der var ingen Malstrømme, hvor
Vandene hvirvlede sig med hvide Skumflokke — Talens
Farve var ensformig blaa, Wiehe fandt aldrig saadanne
Brændpunkter, hvor Livet maatte sættes ind, hele Kraften
samles, hvor Ordet forvandler sig til Skrig. Men der var
heller intet Sted, hvor han slappedes, blev flov eller lille.
Blød og dog kraftig bevægede denne Deklamation sig frem:
En prægtig Strøm al Ord!
Den Hovedindvending, man kan fremføre mod den Art
Versfremsigelse, er dens relative Uforstaaelighed. Lukker
man Øjnene, vil man have vanskeligt ved at opfatte Talens
Mening; det er en klingende Musik, der lyder for Ens
Øren. Den traditionelle Deklamation bestræber sig i altfor
høj Grad for at fremhæve Talens Skønked, og glemmer at
karakterisere og individualisere Ordene saaledes, at Tanken
bliver klar og Stemningen prægnant. I en af sine Artikler
fortæller Francisque Sarcey, at han ved den store
musikalskdeklamatoriske Matinée, der blev afholdt i Trocaderopaladset
til Fordel for de Oversvømmede i Szegedin, gjorde følgende
Iagttagelse. Da Skuespilleren Dumaine, som af Naturen har
en sand Basunstemme, deklamerede, gik hvert andet Vers
tabt, og alle Slutningsord flød ud i en forvirret Lydlarm.
Derimod blev Saint-Germain fuldt forstaaet, skønt han altid
er saa hæs som en Natteravn, og derfor havde al Grund til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
