- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
339

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

emil poulsen.

339

Ved at omtale Hultmanns Spil, har jeg allerede nævnt,
hvor lidt Holbergsk denne Komposition var. Poulsen var
som Leander nervøs, som man kun er det i det nittende
Aarhundrede, oprevet af Længsel, ulykkelig overfor Faderens
Strænghed, blød og inderlig i sin Kærlighed. Der var over
denne Fremstilling noget ungdommeligt Skælvende og
Foraarsagtigt, en Poesi, som Poulsen aldrig senere har naat,
og som jeg vilde ligne med Stemningen i Richardts første
Digte. Fra den Tid af var han godkendt som Elsker.

Man saa med Fornøjelse hans Peter Kaninstok i
Capriciosa. Det Kække og Ungdommelige klædte ham, og
han sang med Følelse de flove Viser. Det behagede
øjensynligt hans Scenelyst at bevæge sig i de stærkt spændte
dramatiske Situationer og selv frembringe al denne
Theater-effekt. Det er ikke saa sjældent, at det Effektfulde netop
kan være tillokkende for et blødt Naturel. Poulsen blev
dog ikke sentimental, og han var heldig i at paatrykke sig
noget Sømandsmæssigt i Manerer. Næsten altfor heldig, thi
han flk sidenhen den Mani at spille sine unge Mænd med
et vist svendeagtigt Væsen, som var lidet tiltalende og
efterhaanden blev ganske konventionelt. Det stødte allerede hos
Marcel i Arbejderliv — der ståk ikke nogetsomhelst Studium
af Arbejderen derunder — og det var aldeles uudholdeligt
hos Maximilien i Giboyers Søn, hvor det skulde betyde
Studentens Raskhed overfor Aristokraternes tomme Elegans.
Der var imidlertid meget at lære af at Poulsen ikke kom
godt fra disse Roller. Det viste sig, at hans Evne ikke slog
til overfor Fremstillingen af saadanne unge Mænd i de franske
Skuespil, som ere handlekraftige og alvorlige Arbejdere
(travailleurs). Den Yngling, som ikke har Hjærtet paa

22*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free