Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
Skødesløshed, som ikke undlod at efterlade
ubehagelige Mærker paa Klæder og Fingre. Saaledes traadte
lian vaklende ind, med blaat, vatret Riclderbaand og
lo store Stjerner paa Brystet, de tynde Haar friserede
Fig. 34. Niels Ryberg; født 1725, dud 1804.
og pudrede op med en lille Pisk i Nakken. Jeg
studsede næsten over denne Hæslighed; men næppe
havde han tait nogle Ord, før det yndigste, venligste
Væsen udbredte sig over det koparrede Ansigt, før
det ene Øje, der ikke skelede, smilte med en saa
indtagende ærlig dyb Menneskekærlighed ind i mit
Hjerte, at jeg troede at se en Sokrates. Dog var
der ingen Ironi i dette Smil; det var beskedent,
pigeagtigt undseligt, følsomt. Ridderbaandet forsvandt
for det Naturens Baand, hvorved jeg straks følte
mig knyttet til denne ædle Sjæl, og Stjernerne paa
Brystet blev Flitterstads imod den himmelske
Stjerneild, der funklede af hans aandfulde Øje «
Ogsaa den kjøbenhavnske Handelsstand havde sin
literære Salon. Byen talte mange formuende
Købmænd blandt sine Borgere; om tiere af disse minder
endnu de store, anselige Huse, de har rejst sig.
Der var den rige Niels Ryberg, en Bondesøn fra
Jylland, der paa bar Bund arbejdede sig op til at
blive en af Byens mest ansete Mænd; han boede i
Prinsesse Julianes Palæ; Agent Erichsen, der byggede
Handelsbankens Ejendom, og som havde 13 store
Skibe i Søen , Duntzfeldt i Amaliegade med 14.
Der var Etatsraad F. de Coninck, der i Kjøbenhavn
ejede det nuværende Moltkeske Palæ og ude ved
Furesøen det prægtige Dronninggaard. Der var det
bekendte Firma Selby & Terboch, Agent Frølich,
Tutein, Peschier, der byggede Landmandsbankens
Gaard, Fabritius de Tengnagel, en af Byens
allerrigeste Mænd; Niels Brock, der ved sin Død i 1802
efterlod sig 23/4 Mill. Kr., Konferensraad Hauser,
der ejede de store Grunde, hvor nu Hauserplads er
anlagt; Siikkerraffinadør Ladiges, der 1805 kunde
testamentere 2 Mill. Kr. alene til Fattigvæsenet, o.
m. a. En saadan Elegance i Boliger og deres
Udstyr, en saa solid Luksus i Sølvsager, og en saa vei
assorteret Vinkælder, som disse Mænd kunde tillade
sig, har man næppe senere kendt i Kjøbenhavn.
86
Blandt alle disse Byens Rigmænd indtog
Constantin Brun, død som Gehejmekonferensraad, en
egen Plads paa Grund af sit Ægteskab med
Digterinden Frederikke Munter, Datter af Præsten ved
tysk Menighed, titulær Biskop Balthasar Munter.
Constantin Brun, der havde tjent sin Formue ved
Kornleverancer til den franske Republik, var fra
Rostock, hans Hustru var tysk født og en Type
paa den overspændte, yderlig sentimentale tyske
Aandsretning. Sprog og Tone var derfor i Bruns
Hus som i Schimmelmanns fuldstændig tysk, om end
ikke saa fin. Thi Brun, som Oehlenschläger og
alle, der kendte ham, har skildret som Købmand med
Liv og Sjæl — hvis man kan tale om Sjæl hos
ham —, praktisk, driftig, grisk efter Penge som
en Høg efter Bytte, men uden alle højere Ideer, var
fuld af Spot over Poesien, den han betragtede som
Børnestreger, og gjorde, naar han turde for de fine
Gæster, der samledes i hans Hus, dygtig Nar ad sin
Hustrus høje Digterflugt. Det kunde han saa meget
roligere gøre, som hun var stokdøv. Komponisten
Weyse, snart kaad og vittig, snart tavs og sørgmodig,
morede sig stundom fed at sidde ved Klaveret og
bevæge Fingrene, som om han spillede, og opnaaede
da en Gang, at Fruen i Huset, der ikke vilde høre
noget om, at hun var døv, pludselig paa Tysk gav
sig til at besværge ham om at holde op: »Det er
guddommeligt, Weyse, hold op! det er for meget for
mine Nerver.«
Om end det smigrede den rige Købmand at se
den aandrige og fornemme Kres, som samledes om
hans Hustru, i sit Hus, kunde han dog til Tider
finde, at det var en noget dyr Fornøjelse, og man
kunde i saa Fald høre ham brumme over alle de
Mennesker, hans Kone lik trommet sammen, og som
Fig. 35. F. de Coninck; født i Holland 1740. død 1811.
han ofte ikke kendte. Selskabet var ogsaa
undertiden saa broget, lige fra Prinser til spirende Digtere,
at Kjøbenhavns Politimester undertiden kendte Bruns
Gæster bedre end han selv gennem Signalementet paa
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
