Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
749
I det samme reves døren op, og Henrik
meldte paa fransk: »Monsieur le boeuf 67), Jon
Kakserud«.
En skygge af misfornøielse fløi over de Seig
neuls ansigt; men det var kun forbigaaende, saa
var han atter den høflige mand. »Hvad kan jeg
være ham til tjeneste med, monsieur Kakserud ?«
spurgte han, idet han kom over gulvet.
»Aa det var naa forskjellige ting, je gjenne
vilde tala lidt med hr. de Seigneul om«, sagde
Jon Kakserud og slåp sig ned paa en stol —
»men er itte det’n Fredrik Sten? Groddag, god
dag og velkommen hem — att — ja er det itte
fælt, haa krigen kan ruinere ei menneskje, De?«
Mens denne tale blev holdt, fik jeg da anled
ning til nøiere at iagttage min gamle kjending
Kakserud. Han var bleven endnu tykkere end
sidst og fremhævede endnu mere sin runde mave
,ved at beklæde den med en lysegrøn vest.
Øinene var røde af drik og griseagtige, de laa halvt
nedsunkne i sine fedthuler. Ansigtet var ogsaa
rødt og opsvulmet og viste, at man brændte dygtig
brændevin paa hans gaard. Men figuren var ellers
kjæmpemæssig og vidnede om, at det nok vilde
vare en del aar, før drikken vilde vinde bugt med
en saadan krop. Han eiede en af de mindste
gaarde i Totensviken, ikke langt fra de Seigneuls,
men gjaldt ikke desto mindre for en af de rigeste
bikser i bygden. Han var nemlig agent for et af
de rigeste tømmerhandlerkompanier inde i byen,
’havde fast løn som saadan foruden procenter af
hvert tusen stokke, han havde besørget flødet ned
over. Han laa derfor ofte paa reiser. Han havde
bygget et gildt, hvidmalet hus paa to etager, og
det havde han fyldt med kostbare møbler, for
skrevne fra udlandet, men selv holdt han sig i
KristOfér Janson: Vore bedsteforældre. <
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
