- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
262

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

914
imellem klang lyden af en ensom fiolin og drønnet
af spillemandéns hæl, som hakkede takten. I en
liden ring midt paa gulvet foregik dansen. Hun
kunde i førstningen ingen ting se uden hoppende
hoveder; thi der stod en mandgard af brede rygge
rundt om de dansende. Grjenterne var trængte
sammen i det ene hjørne i en nok; stundom kom
en og anden unggut did bort og rev med sig en
gjente. I sideværelset sad flere gamle gubber,
røgte tobak, spyttede og pratede. En og anden
havde lommeflaske med og skjænkede rundt. Anne
arbeidede sig gjennem ringen hen til gjenteflokken,
og Deodata fulgte modig. »Du faar lægge kaaben
af dig, saa skal jeg hænge den. op paa nabben«,
hviskede Anne. Deodata løste baandet og lod den
glide af skuldrene. Hun var altfor opslugt af
dansen foran sig til at ænse noget andet. I
raske kast og sving gik springeren paa det siidte
gulv. G-utterne var spræke og spænstige, gjenterne
lette, trods de klumpede sko. Dansen havde, en
egen friskhed, ynde og kraft; det var noget andet
end de ensformige franske danse paa ballet i byen.
Dette var udbrud af folkets egen fantasi i danse
takt. Og saa den tækkelige dragt; de snehvide
ærmer og de skinnende, røde liv. Deodata stod
optaget af alt dette og mærkede ikke, at det
pludselig blev saa stille. Da hun saa sig om, stod
hun midt i en ring alene. Skinnet fra peisen faldt
paa hendes nøgne skuldre og hals, paa hendes
smukt formede hoved, hvor den røde rose bly
tittede frem mellem to lokker, paa kjoleslæbet,
som hun endnu, uden at huske det, havde beholdt
paa armen. Midt foran hende sad spillemanden
og gloede paa hende som paa en aandeaabenbaring.
De unge gjenter havde trukket sig tilbage forlegne,
gutterne stod og ståk hoderne sammen og 10. Med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free