Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1025
derne paa dem, jeg har traadt paa — men red
dig, du min søn — du ved, hvor sølvtøiet staar
— tag det og alt af værdi og red dig til mit
fædreland, til la beile France«.
»Aldrig, fa’r, saalænge —«
»Tys, min søn, jeg gaar til det übekjendte
land — sans crainte et sans espoir, min søn, men
du er endnu for ung, du maa ikke dø — men —
men tilgiv din gamle fa’r, Theophile«.
Theophile svarede med at kaste sig i hans
arme og briste i en lidenskabelig graad.
»Og det er sandt, endnu et. Du kjender ham,
derborte, plebeieren, bonden, som jeg hader. Det
er ham, som har bedraget mig, men før han skal
sætte sin fod her i mit hus som herre, saa — «
De Seigneul gjorde en meget betegnende gestus,
idet han pegte paa lyset. »A bas med det alt
sammen — natten er mørk nu — lover du mig
det, Theophile ?«
Theophile saa ængstelig paa sin fader. »Kom
ud i den friske luft, fa’r, du er syg«.
»Ja, jeg skal komme — ud i den friske luft,
men — ser du ham der?«
»Hvem?«
»Han, som staar derborte — det er mit eget
gjenfærd — han vil mit liv«.
Theophile fulgte retningen af faderens finger
og stirrede ud i det tomme rum. I det samme
greb de Seigneul glasset med et raskt tag og tømte
det til bunds. Han ravede, han faldt i gulvet med
et tungt fald, han slog krampagtig ud med haanden,
fik tag i bordtæppet og rev det med hele sit ind
hold over sig. Theophile vendte sig som et lyn,
han saa, hvad der var skeet, han rev døren op og
styrtede ud :
»Hjælp, hjælp, han dør!« raabte han gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
