Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1088
længere samtale. Han spurgte ham ud om byg
dens tilstand baade i det materielle og aandelige,
om folkets stemning ligeoverfor Sverige og tilsidst
om hans private forhold.
»Kan jeg gjøre noget for Dem?« spurgte
Kristian Fredrik.
»Tak — intet — i alle fald ikke endnu«,
svarede presten.
»End for Deres børn — De har maaske ingen?«
»Jeg havde en —en datter«, svarede presten
nølende.
»Er hun død?« spurgte prinsen deltagende.
»For mig er hun død«, svarede presten og
saa bedrøvet ned i gulvet.
»Hvorledes ?«
»Hun rømte bort med en uværdig, som jeg
selv havde opfostret«, sagde presten efter en stunds
betænkning.
Kristian Fredrik fik som et sting, han saa
prøvende paa ham. /
»Og hvor er hun nu?« spurgte han forsigtig.
»Etsteds i Kristiania formodentlig — jeg har
intet hørt fra hende. Det sidste var en billet, hvori
hun skrev: »Prøv ikke paa at opspore mig, jeg
har det godt«.
Presten sad en stund og skrev med pibespid
sen paa gulvet. »Deres kongelige høihed bad mig
udbede mig en naade«, sagde han omsider. » Skulde
De nogensinde af et rent tilfselde komme i berørelse
med min ulykkelige datter, saa — gjør noget for
hende —«
»Jeg lover det«, svarede Kristian Fredrik og
reiste sig.
— »og send hende tilbage til mig«. Men de
sidste ord hørte ikke Kristian Fredrik, han var
alt borte i vrimlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
