Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
delaunay.
saaledes som Mozart har skildret ham, det Mandige spirer
i ham og Jacquelines Kærlighed modner ham paa en
eneste Dag. Perdican og Valentin ere unge Mænd, den
sidste er den blaserede Pariser, der mistvivler om den
Kvindedyd, han endnu ikke har mødt paa sine vildsomme
Veje, Perdican er kun halvvejs romantisk Elsker, skønt
Stykkets Stil hensætter Personerne i en romantisk Verden,
han ejer den Blanding af Kulde og Varme i Elskovsfølelsen,
hvilken ingen har skildret som Musset. Alle ere de
Stemningens Børn. De arbejde ikke, have ikke særegne
Livsstillinger, ere hverken Læger eller Købmænd, de leve for
Elskoven. Livet stiger højt i dem, men pludselig falder
atter dets Barometer mange Grader. Se Perdican! Kold
og ironisk til dagligdags kan han pludselig hengive sig til
den højeste lyriske Flugt, naar Camille tvivler om
Kærlighedens Almagt, eller tag Fortunio, villig til at ofre den
Elskede sit Liv, selv om hun tilhører en anden og kun
spotter over hans egen beskedne Kærlighed. Den
bestandige Stigen og Synken i Livsfølelsen er det netop Delaunays
Sag at udtrykke. Han spillede hele Valentins Rolle i Man
skal ingenting forsværge paa den sidste Scene, hvor den
unge Mand, forvirret ved Cecilies Uskyld, synker paa Knæ
for hende og beder hende om at tilgive og elske ham.
Delaunay var sikkert nok fin og elegant i de første Optrin,
men ikke særdeles original. Han fortalte fortrinligt Historien
om Hanskerne, som i sin Tid vort Theaters Dyd gjorde
meningsløs, og isærdeleshed havde han en overlegen Maade
at behandle Onklen paa, som man forstod maatte gøre
denne ganske usikker. Da denne ved første Scenes
Slutning ikke ret vidste om han vilde vedblive at skænde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
