Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nødes til at deltage. Stygotius holder Festtalen,
Jeronimus sidder i første Parket, hele vor
Obskurantismes faste Stok bringer Kranse for at
hædre Holbergs Minde.
Den ensomme Mand sad forladt paa Tersløsegaard.
Hans Land var Præstebytte. Hans Værk
syntes skrevet i Sand, hans Liv levet unyttigt.
Men hans Stolthed var uknækket, hans Ære
uplettet.
Naar han som gammel skuede tilbage over
sit lange bevægede Liv, da saa’ han ikke én lav
Handling. Ærligt og djærvt havde han sagt sin
Mening, aldrig slaaet af paa sin Overbevisning for
Gunst og Gave. Fattig havde han været — men
baaret Armoden med oprejst Hoved. Forfulgt
var han bleven — men aldrig havde han tilkøbt
sig en uhæderlig Fred. En lang og møjsom
Vandring, fuld af Kulde og Mørke som det
Land, han vilde varme med sit Geni og oplyse
med sin Forstand — men intet usselt Smuthul
eller Baghold paa Vejen. Ren og lys laa
Holbergs Vej for alles Blik.
Han, det klare Forstandsgeni, er vor Literaturs
hæderligste Stridsmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
