Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fransk — hvad der har kostet den uhyre Sum af
1500 Daler i femten Uger — og som nu finder
de franske Sæder og Mennesker langt artigere og
galantere end de danske. Mon København
virkelig dengang var fuld af saadanne Narre i de
borgerlige Krese? Mon ikke Holberg snarere
indirekte har angrebet Adelens Skikke end
Borgerstandens? Der findes i alle hans Skuespil ikke én
dansk Adelsmand latterliggjort — saa forsigtig maatte
Holberg være i sin Satire. Han tugtede Erasmus
Montanus, en Borgersøn, der latiniserede sit Navn,
som Jean de France forfranskede sit, og den Digter,
der i sin Ungdom fortæredes af en ukuelig Rejselyst,
satiriserede over Udenlandsrejser og henviste
Borgersønnerne til ikke at gaa over Elben fordi
man »paa Scaven« bedre lærte Landets Tilstand
at kende. Selve Jean de Frances Ungdom —
Holberg var fyrre, da han fik Stykket opført — var
Digteren en Torn i Øjet.
Hans Frandsen skal efter Holbergs egen
Forklaring fremstilles som en Petitmaitre, en
dansk-fransk Kavalér. Men Jean skal være purung og
ellevild som en Knøs, der er lykkelig over at
være sluppen hjemmefra den stive Hustugt og til
Fornøjelserne i Paris, hvor han har bortødslet
Faderens Penge. Hr. Jerndorff spiller Rollen i
den rette Stil, korrekt og elegant. Han behandler
de franske Sætninger fortræffeligt, halvt med en
søgende Betoning, som endnu smager af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
