Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stykket, vil man ret forstaa Kampen mellem de
tre Friere.
Dog, vi har vænnet os til alle de Friheder,
Holberg tog sig, og vi horer kun de guddommelige
Repliker, hvis straalende Farve bringer En til at
glemme den skødesløse Tegning. Men vi forlanger,
at de skal siges med kunstnerisk Forstaaelse, og
at Billedet skal fattes i en Ramme, der er
Mesteren værdig.
Desværre skortede det baade paa den ægte
Komik i Udførelsen og — hvad der gælder
mindre — paa omhyggelig Iscenesættelse.
Af de Spillende skal dog én nævnes med
Lov og Tak. Hr. Olaf Poulsens Jesper Oldfux
lyste som en Gasfakkel mellem Tællelys. Sæsonen
har ikke været denne Kunstner særdeles gunstig;
Hestehandleren i Dristigt vovet tog ikke hans rige
Ævner i Beslag; Broder Rus var kun et Virtuosnumer,
hvor Sangen om den hellige Deborah
udførtes med rentud blændende Kunst, og Henrik
i Det lykkelige Skibbrud stod ufri og ufrisk
overfor Hr. Mantzius’ Rosiflengius. Dog her tager
Hr. Poulsen Revanche og spiller alle de andre
sønder og sammen. Saaledes som Hr. Poulsen
opfatter Oldfux, har han delvis Traditionen for
sig. F. Eks. i den første Monolog, som det sikkert
i umindelige Tider har været Skik at adressere
direkte til Publikum som en Art Prolog. Man
kan hos Rahbek finde et sindrigt Forslag til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
