Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 4. Luthers lille og store Katechismus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Indledning.
4. Luthers lille og store Katechismus.
Efter Sagens Natur har den christne Kirke ligefra fine fsrste Dage af
meddelt baade de voksne Isoer og Hedninger, fom Missionsprcedikenen havde
overbevist om Evangeliets Sandhed og gjort villige til ved Daaben at lade
sig indlemme i dens Samfund, og de dsbte Born i fin egen Midte Undervisning
i Christendommens Hovedscetninger eller Begyndelsesgrunde (Luk. I, 4. Ap.
Gj.
allerede i de nytestamentlige Skrifter (Luk. 1, 4. Ap. Gj. 18, 25) betegnet med
det groeske Ord, hvoraf Navnet „Katechismus" kommer, et Navn, hvormed
man omtrent fra det femtende Aarhundrede af betegnede de Skrifter, fom
indeholdt Summen af den christelige Bsrnelcrrdom, Da Optagelse af Voksne
i den christne Menighed i Christendommens fsrste Aarhundreder paa Grund
af den store Udbredelfe, som Kirken vandt i denne Tid, traadte stcrrkt i For
grunden, gik Undervisningen i Christendommens Begyndelsesgrunde dengang
for Stsrstedelen forud for Daaben, hvorfor ogfaa de, fom forberedtes til
Daaben, bleve kaldte „Katechumener". Den meddeltes eller kunde dog med
deles af enhver Prest; dog gaves der paa enkelte Steder sceregne Lcerere til
den, fom fortrinsvis kaldtes „Katecheter". Den faldt i to Dele, en forelsbig
forberedende og en afsluttende. Hin havde omtrent til sin Gjenstand, hvad
vi kalde Bibelhistorie, og ved den bleve derfor ogfaa de ti Bud meddelte og
omtalte, Hovedgjenstanden for den afsluttende Undervisning, som gik umid
delbart forud for Daaben, var Troes- eller Daabsbekjendelsen. med hvis
væsentlige Indhold Katechumenerne vistnok efter Sagens Natur allerede bleve
bekjendte under den forberedende Undervisning, men som de dog forst nn fik
meddelt til Udenadslæren og forklaret, en Forklaring, ved hvilken der fom
oftest toges Hensyn til lodernes, Hedningernes og Kjcetternes falske og vild
farende Loerdomme. Ogfaa Forfagelfen blev Katechumenerne meddelt til
Udenadslæren og forklaret, og det famme gjcelder om Fadervor, fom dog
undertiden forst blev forklaret dem, efterat de vare dobte. Om Daabens og
Nadverdens Sakramenter fik de den nodvendige Oplysning, dels fsr, dels efter
Daaben, Fra det fjette Aarhnndrede af blev den christne Menighed langt
mindre forplantet og forsget ved Optagelfe af Voksne, end ved Spcedbsrns
Dallb. Derfor traadte nu ogfaa den Undervisning i Christendommens Be
gyndclfesgrunde. der gik forud for Daaben, stærkt tilbage for den, som fulgte
efter samme. Denne sidste blev i lang Tid. forsaavidt den overhovedet gaves,
given de dobte Bsrn ikke af Presterne, men af Fadderne, til hvis Hoved
pligter dette hsrte. Derfor krcevede ogfaa Kirken af dem, at de ved Daaben
skulde fremsige Fadervor og de tre Troesartikler, de to Stykker, hvori de
havde at undervise Bsrnene. I det ottende og niende Aarhundrede begyndte
enkelte Mcend at affatte smaa Skrifter, hvori de forklarede de ncevnte Stykker
og adskilligt Andet for Folket paa dets Modersmaal. de fsrste egentlige Ka
techismer, og et lignende Skrift har ogfaa det ellevte Aarhundrede at op
vife, Ide fslgende fire Aarhundreder var der vistnok i det store katholste
Kirkesamfund ikke alene enkelte Bisioper og Lcrrere, som anbefalede Ungdom
mens christelige Undervisning og tillige felv underviste eller lode undervise
bande de dobte Bsrn og de Hedninger, som ved Daaben skulde optages i
Kirken, men der fandtes ogfaa enkelte Kirkeloerere, fom forfattede Skrifter,
hvori nogle Stykker af Katechismen (de ti Bud, Troesartiklerne og Herrens
Bsn) bleve udlagte. Imidlertid var hin Undervisning dog temmelig fjelden,
og disse Skrifter vare skrevne for Gejstlige, ikke for Folket og derfor egentllg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
