Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den llugsburgste Konfession. Art. 28. 81
Dyrkelser. Det er nemlig fornsdent i Kirkerne at fastholde Lceren om den
christelige Frihed, at Trceldom under Loven ikke er nsdvendig til Retfcerdig
gjsrelse, som det heder i Brevet til Galaterne » „Lader eder ikke atter
tvinge under Trceldoms Aag !" Det er fornsdent at holde fast ved det for
nemste Stykke i Evangeliet, at vi erholde Maden for Intet ved Troen paa
Christus, ikke ved visse lagttagelser eller ved Dyrkelser, indstiftede af Mennesker.
17. Hvad stal man mene om Ssndagen og lignende KirkeMe? Hertil
svares, at det er Viskoverne eller Presterne tilladt at trceffe Foranstaltninger,
forat Alt i Kirkerne kan ste med Orden og Ssmmelighed, ikke forat vi ved
dem stulle fortjene Naade eller gjsre Fyldest for vore Synder, eller forat
Samvittighederne stulle bindes til at anfe dem for nsdvendige Dyrkelser og
anse det for Synd, naar de overtrcede dem uden Anstod for Andre. Saa
ledes forordner Paulus, at i Forsamlingerne stulle Kvinderne bedcekke sit
Hoved Kor. 11. 5. at i Forsamlingen stulle de, der udlcegge Skriften,
hsres, den Ene efter den Anden Kor. 14, 301.
18. Saadanne Forfsjninger tilkommer det Kirken at overholde for Kær
lighedens og Fredens Skyld, forat den Ene ikke stal forarge den Anden, forat
Alt kan ste i Kirkerne med Orden og uden Forstyrrelse Kor. 14 40.
smig. Fil. 2, 141, dog saa, at Samvittighederne ikke besvceres eller anse
dem for Ting, der ere nsdvendige til Salighed, og holde det for Synd,
naar de krcrnke dem uden Anstsd for Andre, ligesom Ingen vil falde paa
at ftge, at den Kvinde forsynder sig, som viser sig offentlig med übedækket
Hoved, naar Ingen deri finder noget Anstsdeligt.
19. Saaledes forholder det sig med Ssndagens, Paastens, Pintsens samt
lignende Helligdages Helligholdelse og Kirkestikkenes lagttagelse. De, der
mene, at Helligholdelsen af Ssndagen istedetfor Sabbathen er i Kraft af
Kirkens Myndighed paabuden som nsdvendig, tage storligen fejl. Skriften
har ophcevet Sabbathen, idet den lcerer, at alle mofaiste Ceremonier kunne
bortfalde, efterat Evangeliet er aabenbaret. Men da det dog var nsdven
wgt at fastscette en bestemt Dag, forat Folket kunde vide, naar de skulde
komme sammen, saa har Kirken dertil bestemt Ssndagen, som ogsaa af
den Grund synes at vcere bleven foretrukken, forat man kunde have et
Exempel paa christelig Frihed og vide, at hverken Sabbathens eller nogen
anden Dags Helligholdelse er nsdvendig.
20. Om Lovens Forandring, om den nye Lovs Skikke, om Sabbathens
Forlceggelse har der vceret fsrt scelsomme Disputationer, hvilke alle hidrsre
fra den falske Formenmg, at Kirken maatte have en Dyrkelse i Lighed med den
levltlste, og at Christus har overdraget Apostlerne og Bistoperne at udtcenke
nye Ceremonier, som skulde vcere nsdvendige til Salighed. Disse Vildfarelser
have indsneget sig i Kirken paa en Tid, da Troens Retfærdighed ikke blev
fremstillet med tilstrækkelig Klarhed. Nogle paastaa, at Ssndagens Hellig
holdelse vel ikke er en guddommelig Anordning, men dog ligesom en gud
dommelig Anordning ; de give Forskrifter angaaende Helligdage, hvorvidt det
paa dem er tilladt at arbejde. Hvad er saadanne Paastande Andet, end
Snarer for Samvittighederne? Thi om man end strceber at lempe Paa
Overleveringerne, kan man dog aldrig opnaa nogen ret Billighed, saalcenge
den Tro vedbliver, at de ere nsdvendige, og en saadan Tro maa vedblive
overalt, hvor man Intet vil vide af Troens Retfærdighed oa den christeliae
Frihed. » , »
21. Apostlerne befalede, at man skulde afholde sig fra Blod IKp.Gj
15, Hvem iagttager vel det nu? Og dog synde ikke de. som nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
