Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Den augsburgste Konfessions Apologi. Art. 1. (Konf. 2.)
14. Og sllllfremt Modstanderne bille paastaa, at „Tonderet" i sig selv er
hverken ondt eller godt, da have de ikke alene mange Steder i den hellige
Skrift, men ogsaa den hele Kirke imod sig. Thi hvem har nogensinde vovet
at sige, at dette er ligegyldige Ting, om end det fulde Samtykke ikke kom
til, nemlig : at tvivle om Guds Vrede, om Guds Naade, om Guds Ord, at
hade Guds Domme, at harmes over, at Gud ikke straks frelser af Trcengster,
at knurre over, at det gaar de Onde bedre end de Gode, at optcendes af
Vrede, Vellyst, Begærlighed efter LEre, Gods o. f. v. Og Saadant finde
ogsaa de Fromme hos sig, som Psalmerne og Profeterne klarlig vife. Men
Skolerne have i denne Sag fra Filosofien indfort Meninger, som ere aldeles
fremmede den hellige Skrifts faasom, at vi paa Grund af vore Begær
ligheder hverken ere onde eller gode, hverken er at rose eller laste, ligesaa
at Intet er Synd, uden hvad der ster med frit Forscet. Disse Meninger
ere hos Filofoferne alene at forståa om den borgerlige Dom, ikke om Guds
Dom. Ligesaa uvittig indflikke de ogfaa cmdr? Meninger, faafom at Na
tureu ikke er ond. Sagt paa rette Sted, have vi Intet derimod at indvende;
men det anvendes ikke ret, naar det bruges til at forringe Arvesynden,
Ikkedestomindre loeser man saadanne Meninger hos Scholastikerne. som meget
utidig sammenblande den filosofiske eller borgerlige Pligtlcere med Evangeliets.
Og dette blev nu ikke alene foredraget i Skolerne, men fra Skolerne er det,
som det plejer at gaa, kommet ud iblandt Folket. Og disse Vildfarelser fik
Overhacmd, noerede Tilliden til Menneskets egen Kraft og formorkede Erken
delsen af Christi Naade. For nu at betegne, hvor stor Arvesynden og den
menneskelige Skrsbelighed er, har Luther lcert, at det, som bliver tilbage af
Arvesynden hos Mennesket, efter sit Vcesen ikke er nogeu ligegyldig Sag, men
trcenger til Christi Naade, forat det ikke stal blive tilregnet, og til den
Hellig-Aand, forat det stal blive dodet.
15. Scholastikerne forringe begge Dele, baade Synden og Straffen,
naar de lcere, at Mennesket ved egne Krcefter kan holde Guds Befalinger.
I Iste Moseb. derimod bliver den Straf, der paalcegges for Arvefynden,
ganske anderledes bestreden. Der bliver nemlig den menneskelige Natur un
derlagt ikke alene Doden og andre legemlige Onder, men ogsaa Djcevelens
Herredomme. Thi der Mos. 3, bliver denne forfærdelige Dom afsagt:
„Jeg vil scette Fiendstab imellem dig og Kvinden og imellem din Sced og
hendes Sced." Mangelen og den onde Lyst er Paa een Gang baade Straf
og Synd; Doden og de andre legemlige Onder faml Djcevelens Tyranni
ere Straffe i egentlig Forstand. Thi den menneskelige Natur er given
hen i Trceldom og holdes fangen af Djcevelen, fom bedaarer den ved
ugudelige Tanker og Vildfarelser og driver den til alslags Synder. Men
ligesom Djcevelen ikke kan besejres uden Christi Hjcelp, saaledes kunne vi
ikke ved egne Krcefter befri os fra hin Trceldom. Selve Verdens Historie
viser, hvor stor Magt Djcevelens Rige har. Verden er fuld af Bespottelser
imod Gud og af ugudelige Lcerdomme, og i disfe Garn holder Djcevelen
dem fangne, som i Verdens Ojne ere vise og retfcerdige. Hos Andre aaben
bare sig grovere Laster, Men efterdi Christus er os given for at borttage
baade disse Synder og disse Straffe og for at afskaffe Djcevelens Rige, Synden
og Doden, såa kunne vi ikke forståa Christi Velgjerning, medmindre vi
erkjende vor Elendighed. Derfor have ogsaa vore Prcedikanter omhyggelig
undervist om disse Ting, og noget Nyt have de ikke lcert, men alene fremlag,
den hellige Skrifts og de hellige Fcedres Meninger.
16. Vi formene, at Ed. kejs. Majestcet vil finde dette fyldestgjorende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
