Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 1ste Del. Kort Begreb - VII. Om Christi hellige Nadverd - Sakramenterernes modstridende, forkastede Lære - VIII. Om Christi Person - Hovedspørgsmaalet i denne Tvist - Den christelige Kirkes rene Lære om Christi Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen, Kort Begreb, VIII.
386
Ord en virkelig, dog overnaturlig 2Eden af Christi Legeme og Drikken af
hans Blod. Dette kan menneskelig Fornuft og Sands ikke stjonne, men vi
tage, ligefom i alle andre Troens Artikler, vor Fornuft fangen under Christi
Lydighed, thi en faadan Hemmelighed bliver alene tilegnet i Troen og
aabenbaret i Ordet.
VIII
Om Christi Person
1. Af Striden om den hellige Nadverd er der mellem de Theologer,
som ere den augsburgste Konfession oprigtig hengivne, og som
ogsaa have vildledet nogle andre Theologer, opstaaet en Uenighed om Christi
Person, om de to Naturer i Christus og deres Egenskaber.
Hovedsporgsmaalet i denne Tvist.
2. Hovedspsrgsmaalet har bcrret, om i Christi Person den guddom
melige og den menneskelige Natur saavelsom ogsaa deres Egenskaber paa
Grund af den perfonlige Forening „realiter", d. e. i Virkelighed og Sand
hed, have Samfund med hinanden, og hvorvidt faadant Samfund ftrcrkker
sig. Sakramentererne have vaastaaet, at den guddommelige og den menne
skelige Natur i Christus ere paa saadan Mande personlig forenede, at ingen
af dem „reMtm", d. e. i Virkelighed og Sandhed, har Noget af, hvad
der er enhver Natur ejendommeligt, tilfcelles med den anden, men at de
kun have Navnene tilfcclles. Thi de sige ligefrem: „Unio taeit.cowWunia
uomiua", d. e. den personlige Forening virker ikke Andet, end at Navnene
ere Mes, saaat nemlig Gud bliver kaldt Menneske, og Mennesket Gud,
dog saaledes, at Gud d. e. i Virkelighed og Sandhed, Intet har
tilfcrlles med Menneskenaturen, og Menneskenaturen Intet tilfælles med Gud
dommen, dens Majestoet og Egenskaber. For den modsatte Lcere have vr.
Luther og de, som holde med ham, kjoempet mod Sakramentererne.
3. For at opklare og ester vor christelige Troes Vejledning afgjsre denne
Strid udtale vi hermed som vor Lcere, Tro og Bekjendelse Folgende:
4. I Den guddommelige og den menneskelige Natur ere l Christus
personlig forenede, saaledes, at der ikke er en dobbelt Christus, den ene
Guds Son, den anden Menneskets Ssn, men at den Ene og den Samme
er Guds og Menneskets Ssn, Luk. 1 Rom. 9 ssl.
5 II Vi tro lcere og bekjende, at den guddommelige og den men
neskelige Natur ikke ere sammenblandede til eet Vcesen, heller ikke den ene
forvandlet til den anden, men at hver af dem beholder sine vcrsenMge
Egenskaber, hvilke aldrig blive den anden Naturs Egenskaber.
6 111 Ten guddommelige Naturs Egenskaber ere: at vcere almcrgtig
evig, uendelig, efter fin Naturs og sit naturlige Vcefens Ejendommelighed
ved sig selv allestedsncervcerende, alvidende o. s, v., hvilke aldrig blive den
menneskelige Naturs Egenskaber.
D. e. Tilhcrngerne af Johan Kalvin, Prest i Gens og ncestefter Zwingli (S. 382
Anm. 1) den fornemste Lcerer i den reformerte Kirke, dsd 15b4.
Den christelige Kirkes rene Lcere om Christi Person.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
