Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - II. Om den frie Vilje eller de menneskelige Kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
Konkordicformeleu, Grundig Forklaring, 11.
at virke Paa ved en anden, ufornuftig Skabning eller en Sten eller Stok.
Men desuagtet kan man ikke tilskrive Mennesket fsr dets Omvendelse nogen
„No<luß eller nogen Mande at virke noget Godt paa i «ånde
lige Ting.
32. Men naar Mennesket er blevet omvendt og sallledes oplyst og
dets Vilje fornyet, da vil Mennesket det Gode (forfaavidt det er gjenfsdt
eller et nyt Menneske) og det „har Lyst til Guds Lov efter det indvortes
Menneske" jMom, 7, og gjsr fra den Stund af det Gode, for
saavidt og sllllla?nge, som det drives af Guds Aand, ligefom Paulus siger:
„Saa Mauge, fom drives af Guds Aand, disfe ere Gudsßsrn" fßom. 8,
Og saadlln den Hellig-Aands Drift er ikke nogen „ooaotio" eller
Tvang, men det omvendte Menneske gjsr frivillig det Gode, fom David
siger- „Dit Folk fremstiller sig villig paa din Vwldes Dag" fPf. 110, 31,.
Og dog bliver ogsaa hos de Gjenfsdte det tilbage, hvorom St, Paulus skriver
Rom, 7 „Jeg har Lyst til Guds Lov efter det indvortes Mennesie,
men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider mod mit Sinds Lov
og tager mig fangen uuder Syndens Lov, fom er i mine Lemmer/’ Ligefaa
sV. „San tjener jeg da Guds Lov med Sindet, men Syndens Lov med
Kjsdet." Ligesaa Gal, 5 „Kjsdet begjcerer mod Aanden, og Aanden mod
Kjsdet; men disse staa hinanden imod, forat I ikke skulle gjore, hvad I ville."
33. Heraf folger da, at faafnart den Hellig-Aand, fom sagt, ved
Ordet og de hellige Sakramenter har begyndt denne sin Gjenfsdelses og
Fornyelses Gjerning i os, saa er det vist, at vi ved den Hellig-Aands Kraft
kunne og stulle virke med, hvorvel endnu i stor Svaghed, men dette ikke
ved vore kjsdelige, naturlige Krcefter, men ved de nye Krcefter og Gaver,
fom den Hellig-Aand i Omvendelsen har begyndt at virke i os, ligefom St.
Paulus udtrykkelig og alvorlig formaner, at vi „fom Medarbejdere ikke for
gjceves maa have modtaget Guds Naade" Kor. 6, hvilket da ikke
stal forstaaes anderledes, end saa, at det omvendte Menneske gjsr Godt,
forfaavidt og faalamge, som Gud regjerer, leder og forer det med sin Hellig-
Aand, og faasnart Gud vilde drage sin naadige Haand bort fra det, vilde
det ikke kunne blive staaende et øjeblik i Guds Lydighed. Men hvis dette
skulde blive forstaaet saaledes, at det omvendte Menneske skulde virke med
ved Siden af den Hellig-Aand paa famme Mande, som to Heste troekke en
Vogn sammen, saa vilde dette paa ingen Maade kunne indrsmmes uden
Skade for den guddommelige Sandhed.
34. Derfor er der en stor Forskjel mellem de dsbte og de udobte
Mennesker. Thi saafom efter St. Pauls Lcere Gal. 3 „alle de, som
ere dsbte, have ifort sig Christus" og saaledes i Sandhed ere gjenssdte, have
de nu fri Vilje, det er, de ere, fom Christus siger sloh. 8, „igjen
frigjorte", hvorfor de ikke alene hore Ordet, men ogsaa, omend i stor
Skrobelighed, give det sit Bifald og annamme det. Thi faafom vi i dette
Liv kun have modtaget Aandens Fsrstegrode, og Gjenfsdelsen ikke er fuld
bragt, men kun begyndt i os, faa bliver Kjsdet ogfaa hos de udvalgte og
i Sandhed gjenfsdte Mennesker i uafladelig Strid og Kamp med Aanden,
idet der ikke alene fpores en stor Forstjel blandt de Christne, faa den ene
er svag, den anden er staerk i Aanden, men endog enhver Christen finder
hos sig selv, at han til een Tid er frejdig i Aanden, til en anden Tid>>
frygtsom og forfrerdet, til een Tid brcendende i Kjcerligheden, ftcerk i Troen
og Haabet, til en anden Tid kold og svag. Men naar de Dsbte have
handlet mod Samvittigheden, ladet Synden herske hos sig og saaledes ve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
