Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den augsburgske Konfession - De Artikler, i hvilke de afskaffede Misbrug opregnes - 28. Om den kirkelige Magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
undersø e Læren, forkaste den Lære, der afviger fra
Evange iet, udelukke de Ugudelige, hvis Ugudelighed er
aabenbar, af Kirkens Samfund, ikke ved menneskelig
Magt, men ved Ordet. Heri ere Menighederne nød-
vendigvis og ifølge guddommelig Ret skyldige at vise
dem Lydighed ifølge hint Ord: »Hvo, som hører eder,
hører mig« [Luk. 10, 16]. Men naar de lære eller fast-
sætte Noget, som strider mod Evangeliet, da have Menig-
hederne Guds Befaling, som forbyder Lydighed: »Vog-
ter eder for de falske Profeter« Matth· 7 [15]: »Om
endog en Engel fra Himmelen forkynder et andet Evan-
gelium, han være en Forbaudelse« Gal. 1 [18]. »Vi
formaa ikke Noget imod Sandheden, men sor Sand-
heden« 2 Kor. 13 [8]. Ligeledes: »Os er given Magt
til Opbyggelse og ikke til Nedbrydelse« [V. 10]. Saa-
ledes foreskrive ogsaa Kirkelovene (11. gu. V11. oap.
»Saoerd0tes« og eap. »0ves«)· Og Augustin siger i
sit Skrift mod Petilians Brev: »Man skal heller ikke
give de katholske Biskoper Medhold, saafremt de i noget
Stykke fare vild eller have nogen- Mening, som strider
mod de guddommelige kanoniske Skrifter.«
8· Dersom de have nogen anden Magt eller Em-
bedsmyndighed til at dømme i visse Sager, som f. Ex.
« angaaende Ægteskab, Tiende o. f. v., da have de denne
ifølge menneskelig Ret; naar her Ordinarierne1) ere efter-
ladne, saa nødes Fyrsterne endog mod sin Vilje til at
stifte Ret blandt sine Undersaatter, forat Freden kan
blive bevaret-
H Fremdeles er det ogsaa et omtvistet Spørgsmaal,
om Bisperne eller Presterne have Ret til at anordne
gudstjenstlige Skikke i Kirken samt fastsætte Love om
Spiser, Hoxtiden Grader mellem Kirkens Tjenere, gejst-
lige Ordener o. s. v. De, der tillægge Bisperne denne
Myndighed, anføre dette Vidnesbyrd: »Ieg har endnu
Meget at sige eder, men J kunne ikke bære det nu; men
naar han, den Sandheds Aand, kommer, skal han vej-
lede eder til al Sandhed« [Joh. 16, 12]. De anføre
————
l) Ordinarius kaldes i den romerske Kirke enhver Bistop der
er den ordentlige og selvstændige Indehaver af den kirlelige
Dommermyndighed indenfor et Stift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
