Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hende —. Hun blev ikke rød naar hun danset;
hun blev blek.
Hun danset med alle; hun vendte altid tilbake
til far. Og under dansen hvor far aldrig gjorde
et trin i utakt, aldrig en for knap og aldrig en
for vid bevægelse — kunde pludselig mors bleke
alvorlige ansigt briste i et smil mot ham, i et
glimt av lykke —.
Efter en slik kveld kom der en høirøstet
glæde over far, en høimælt tryghet. —
Fars heftighet var ikke den samme i vor
barndom som siden.
I senere aar fulgte ikke utbrud og opgjør
hverandre øjeblikkelig — da var det ikke længer
et sind som holdt magtprøve over et andet, ikke
heller en opspart styrke som trængte utlatelse —
i de sidste aarene her i X var det en sindslidelse
som altid ulmet; utbruddet renset ikke længer
luften; nei, spredte uhygge, angst! — med bud
fra noget, vi barn ikke forstod.
Med fars hidsighet fulgte i tidlig tid noget
spændende, noget som gav farve og oplevelse. Alt
dette varsomme, paa taa, lyttende, bespændte,
mens duren av fars stemme lød fra kjøkken eller
stue — og flugten om hushjørnet, opover
trapperne naar et tak i en dørlaas meldte at nu
hadde det tordnet fra sig. Og saa blidveiret
efterpaa! Forsoningens lykkelige mathet, stilheten
mens alting strakte sig og pustet ut og rystet av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
