Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
steg tilhimmels med. Jeg var ræd for at være
ved det selv.
Det var blit ydmygende.
Han behøvde bare at aapne bogen paa
katetret og si: Nu begynder vi ... Saa svarte
noget i mig hans stemme.
Jeg stred imot. Jeg stred imot forgjæves.
Han var det første menneske som hadde faat
magt over mit sind. Som ryggen min rettet sig
for fars: „Ret Dig, Bene“ — slik stod mine
begreper for Brandt. Han formet dem. Og naar
jeg forstod at det jeg hørte Brandt si, skilte sig
fra det far forkyndte, saa blev det ufred i
tankerne mine. Men det nye vandt.
Det var ikke længere riddere og feltherrer,
Carl XII-skikkelser og Tordenskjolder, som
færdedes hos mig — de var længe siden fortrængt
av mænd fra den franske revolution, fra „hoffet
i Weimar“ — av vore egne fra „dæmringsfeiden“.
Der turnertes ikke med landser — der turnertes
med ord. Og kvinderne sat ikke længer og
skalv bak lin eller forsmegtet i „fruer-bur“.
Hadde ikke en italiensk dame gjort Byron til en
endnu større digter end før — hadde ikke Portia
reddet den hun elsket med vittige ord — stod
ikke Stella som en stjerne over Wergelands liv?
Mine drømme kjendte ikke længer
landemerke ...
Skrev jeg ikke de bedste norske stiler paa
pikeskolen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
