Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Torve: Helliggørelse ved Tro, Guds Tilstedeværelse i
Nadveren, Pavens Overherredømme, Munkenes
Usædelighed og Gejstlighedens Verdslighed. Han stoppede sine
Ører og vilde ikke høre, fordi de raabte og skreg i
Munden paa hinanden, disse to Partier, der blev til ti, inden
de blev færdige, og Bent var Anders Billes rolige Søn fra
Søholm ved Storeheddinge.
Saa opgav han at studere—hans Lærere prækede som
rasende mod de falske Lærere fra Meaux, Dr. MartinsLige,
og Rabelais fortalte ham, at fra Meaux straalede
Sandhedens Lys over det franske Folk.
Om Religion, syntes Bent, kunde man ikke kævles, thi
enten stod noget i Skriften, eller det stod der
ikke—Punktum. Dertil svarede Rabelais, atdetderstod, stod der ikke,
og det der ikke stod, stod der. Det havde Lorenzo Valla
bevist ved at oversætte Biblen paa ret Latin. Det kunde
jo gælde den evige Salighed, naar en Ablativ ved Uforstand
var blevet en Akkusativ.
Ret Latin kendte Bent saa ikke, men at Theologien ikke
var ret Latin, havde han aldrig troet. Han vilde være
Bisp og ikke Theolog. Han havde drømt at blive de andres
Overmand derhjemme i Lærdom, nu lærte han af de store
franske Prælater, at slebent Væsen og Ridderfærdigheder
var nok. I Frankrig var Bispestole og Prælaturer i Kong
Frans’ Haand, og Kong Frans var selv Frankrigs første
Adelsmand, hans Bisper og Prælater kunde fægte, ride og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
