Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
mod Statens Dom, det er let, naar Dommen er retfærdig,
og svært, naar den er uretfærdig. Men Rettergang er
stundom kun Tant. Det vil jeg tro om denne. I gav mig Eders
Ord, jeg gav mit. Om I holder Eders, ved ikke jeg — men
ske, som det vil, jeg bryder ikke mit.« —
Og med høj Røst raabte Hans Tausen, saa det gjaldede
over Pladsen: »I Guds hellige Navn, Fred over By, Fred
over Land. Plads for Guds Tjener, min kære Herre,
Bispen af Sælland!«
Saa blev der stille der ude, og ved Hans Tausens Side
skred Biskop Joachim Rønnow over Gammeltorv ad
Salteboderne forbi vor Frue Kirke, hvor Sællands
Bispe-gaards Port vendte ud til Nørregade.
Gangen var langsom og stundom lød Haansord og
Voldsraab mod Bispen, som han gik frem, men ikke en
Haand hævede Værge mod ham.
Mester Ambrosius bed sig i Læben, da Toget forlod
Pladsen, og hviskede til HansBose: »Denne Gang
glippede det Nu skiller vi vor Sag fra Mester Hans. Næste
Gang gælder det ikke Kirken men Staden og Staten.«
Drabanter stod tæt ved Porten, og den hvinede paa
sine rustne Hængsler. Tæt trængt i den smalle Gade stod
Hoben, somme i Harnisk, somme i Vams og nogle i Trøje
og Kofte. Dump Stilhed hvilede over Hoben, kun Sværd
og Landsers Klirren lød og tunge Trin mod Sten. Under
den høje Porthvælving stod Sællands Bisp, ung, rank og
klædt som en Riddersmand med gylden Kæde om Hals
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
