Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
en politikjer.
Og atter lød det sagte Svar:
»Jeg vil det gærne.«
»Og du holder af mig — du elsker mig?«
Da lod Margrete sit Hoved synke ned paa
Johans Skulder, og medens hans Arm listede sig
om hendes Liv, sagde hun ømt:
»Det har jeg gjort saa længe!«
»Er det sandt, hvor jeg er lykkelig!« Ordene
kom ganske febrilsk fra Johan, »og jeg som gik
og plagede mig med Angst og ikke turde spørge.
Hvornaar da vidste du det, slemme Pige?«
»Aa, lige siden«, Margrete betænkte sig
ligesom lidt paa Svaret, »lige siden den Dag, du
talte i Rigsdagen.«
Imellem Himmel og Jord kunde intet have
glædet Johan saaledes som dette Svar. Jorden
bød ham sin bedste Frugt, Himlen aabnede ham
sit skønneste Lys. I et Nu saa’ han for sig hele
sin tidligere Elendighed, mindedes sin ensomme
Vej mellem Mængden, sit ubemærkede og triste
Arbejde, sin Underlegenhed i alle Livets Forhold,
sin Uhyggefølelse selv ved den politiske
Gærning, hvor han til sine Tider følte sig fremmed
og ikke Sproget mægtig — og nu pludselig var
han Sejerherren, og igennem den skønne unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
