Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biskoper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Biskoper.
optræde temmelig frit overfor Kirken. Politiske og militære Forhold nødvendig
gjorde Nedrivelsen af de herlige Kirker med tilliggende Bygninger paa Kom
munen, og Gjeble Pederssøn maatte 15. Februar 1531 med Biskopen og Kan
niken Mogens Jensen paa Kirkens Vegne med Esge Bilde slutte den sørgelige
Overenskomst, der blev nogle af vore stolteste Oldtidsminders Død. Der blev
fremdeles urolige Tider. 10. April 1533 døde Kong Fredrik L, og der opstod
langvarige Stridigheder baade i Danmark — Grevens Feide — og i Norge,
hvor Erkebiskop Olaf Engebretsen gjorde alt for at holde Katholicismen oppe.
Ud paa Sommeren 1535 var Hertug Christian bleven Herre i Danmark, og mod
Slutningen af Aaret var hans Befuldmægtigede med det norske Rigsraad for
samlet i Throndhjem for at fatte en endelig Beslutning om Kongevalget og hvad
dermed stod i Forbindelse. Forhandlingerne syntes paa det nærmeste at være
tilendebragte, da her udbrød Oprør, hvori Vincents Lunge blev dræbt, Kongens
Udsendinge og Raadets øvrige Medlemmer fængslede. Erkebiskopens Forhold
til dette Oprør skal ikke her videre berøres; men sikkert er det, at han søgte
at komme i Besiddelse af Landets Fæstninger, der samtlige havde danske Adels
mænd til Kommandanter. I Bergen havde man imidlertid faaet Underretning
om Begivenhederne i Throndhjem, før de afsendte Krigsfolk naaede frem, og
Thord Roed, der havde Befalingen, fik truffet de fornødne Foranstaltninger til
Fæstningens Forsvar.
Imidlertid var den sidste katholske Biskop i Bergen, Olaf Torkelsen død
23. Mai 1535 efter mange Ydmygelser og Fornærmelser, fremkaldte dels ved
hans mindre end agtværdige Levnet, dels ved den kirkelige Strid. Opholdet i
Bergen blev ham utaaleligt, og han drog først til Ask, saa til Voss, hvor han
døde. Efter mange Forhandlinger blev Mag. Gjeble Pederssøn valgt til hans
Efterfølger, rimeligvis i Begyndelsen af 1536 — i alle Fald før 19. Mai. Der
er ingen Grund til den Antagelse, at han da var en hemmelig Lutheraner.
Hans første Skridt ind paa denne Bane er hans Deltagelse i Hyldningen af
Christian 111. i aabent Brev af 1. Juni 1536, der vistnok forudsætter, at Kongen
skal holde-fast ved «gode, gamle, ærlige og kristelige Sædvaner» o: opretholde
den katholke Kirke, men i Hyldningen af den aabenbart lutherske Konge laa
der et Frafald fra Erkebiskopen. Han maa, efter hvad der forefaldt i Kjøben
havn i Løbet af Sommeren og Høsten, være kjendt som den, der var villig til
at underkaste sig den nye Tingenes Orden, siden Christian 111. 18. Novbr. 1536
overdrog ham i Forbindelse med Esge Bilde paa Kronens Vegne at overtage
Bestyrelsen af Bergens Bispedømmes Gods og Indtægter. Ud paa Sommeren
1537 blev han af Kongen udnævnt til Biskop i Bergen. Om hans Ordinations
dag hersker Tvivl. Rimeligvis er han ordineret 26. August 1537 i Kjøbenhavn,
hvor han gjorde Bekjendtskab med Palladius, der siden bley ham af ikke ringe
Betydning. Samme Aar fik han den betydelige Forlening af Munkelif og Jons
Klostergods, der i Slutningen af 15de Aarhundrede omfattede 350 Gaarde i
Stiftet foruden mange udenfor samme og adskillige indbringende Grunde i Ber
gens By. Dette gjaldt imidlertid kun Gjeble Pederssøn personlig, ikke hans
Eftermænd. Sine rige Indtægter anvendte han i kirkeligt Øiemed. Munkelif,
som var brændt 1535, vilde han have opbygget, men efter nærmere Overveielse
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
