Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bergens Stiftsprovsti - C. Nykirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Stiftsprovstiet.
Blev 2. Februar 1759 Stiftsprovst og Sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Chri
stiania, hvor han pludselig døde 22. Juli 1762.
Han hørte til de saakaldte Pietister, der i Christian Vl.s Regjeringstid og
tinder det af ham oprettede Kirkeinspektionskollegium, ofte blev Indehavere af
de øverste geistlige Embeder, uden at der ved Besættelsen altid toges Hensyn
til Karakterens Hæderlighed og Duelighed. Omendskjønt man ikke kan frå
kjende ham Duelighed, ja endog til en vis Grad Nidkjærhed i sit Embede, for
dunkledes disse Egenskaber af naturlige Tilbøieligheder, som han, istedetfor at
undertrykke, endog nærede. Han var nemlig hierarkisk, trættekjær og umed
gjørlig; laa ikke alene i stadig Uenighed med en Del af sine Menighedslemmer
og Embedsbrødre, men ogsaa med sine Foresatte. Baade Biskoperne Borne
mann og Pontoppidan maatte oftere paakalde Kirkekollegiets Hjælp, for at holde
ham i Tømme, og ihvorvel han flere Gange modtog Advarsler og Formaninger
derfra, syntes disse ikke at frugte. Det allerværste var, at han ikke sjelden
brugte Prædikestolen som en Kampplads, hvorfra han udsendte sine hvasse Pile
mod dem af sine Uvenner i Menigheden, som han ikke paa anden Maade kunde
angribe. Dette vakte baade Forargelse og endog Paatale, men uden Nytte, da
han, naar det gjaldt, altid fandt Beskyttelse af Pluraliteten i Kirkekollegiet, hvor
han nød en vis Anseelse. Ogsaa i Christiania fortsatte han Kampen, saa at hans
Biskop Nannestad sagde om ham: «denne Mand beskjæmmer vor Orden» (cfr.
Histor. Tidsskr., 2. 8., S. 134), men her endte Døden snart hans Stridslyst.
Gift med Maria Laurentia Muller, f 1766. / f^/08
Børn:
1. Johanne ’Cathrine Haberdorff, født 1731, døbt 30. Marts, f 1762, gift;
1751 med Skipper, senere Kjøbmand Poul Meyer.
2. Ditlef Haberdorff, født 1. September 1739, deponerede fra Bergens
Skole 1758, f i Christiania 14. Februar 1771 som Krigsraad. .£% •"
3. Johanne Gansager Haberdorff, født 1742, døbt 17. Januar, gift 21. Juni
1767 med Hans Henrik Brock, født i Vefsens Præstegjæld 1711, f 1780 som
Kaptein ved det 2det Oplandske Infanteriregimeat. Dennes Sønner var Ludvig
Frederik Brock, der i 1814 var Adjutant hos Christian Frederik og den S. 89
nævnte Distriktslæge M. A. H. Brock.
4. Johannes Haberdorff, født 7. August 1743, deponerede 1758 fra Ber
gens Skole, blev Sorenskriver i Nordhordland og 1 797 ved Oprettelsen af Stifts
overretterne Justitiarius i Bergens Stiftsoverret, f 1. Januar 1807; gift 1772
med Anne Sophie Hassing, f i Bergen 18. April (1824. )
5. Regine Margrethe Haberdorff, født 1745, døbt 5. Septbr., f i Chri
stiania 31. Marts H 761.
6. Mathias Albert Haberdorff, født 1751, døbt 1. Juni, f samme Aar.
7. Maria Haberdorff, f 1755.
Om ham se Dansk biogr. Lexikon, VI, S. 440. N. Mag., 111, S. 307. Luth.
Ugeskr., 2det Halvaar: Bergenske Kirkeforhold efter Pontoppidan. Norsk hist.
Tidsskr., 11. R,., 2. 8., S. 113—57. Johnson og Caspari: Theol. Tidsskr., VII,
S. 371, 396 ff. Bernhoft: Kirkelig Kalender, 1876, S. 192 ff. Parmanns kriste
lige Kalender for 1894: Pontoppidans nærmeste Formænd paa Bergens Bispestol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
