Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Nordhordlands Provsti - C. Manger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Manger.
361
hvortil han følte sig dragen. Han tog 12. Dec. 1828 theol. Examen (2) og til pract.
(2) blev 29. Nov. 1830 Sognepræst til Kinn. Allerede 1829 havde han udgivet
sit første Arbeide, «Bidrag til Sødyrenes Naturhistorie», hvilket vakte Opmærk
somhed, og i dette Søkald, hvor han havde rigelig Anledning til at undersøge
og granske Havets Dyreverden, navnlig den lavere, hvis Naturhistorie var übe
kjendt, fortsatte han ivrigen sine Studier. Hans i 1835 forfattede «Beskrivelser
og lagttagelser over nogle levende Dyr af Polypernes, Acalephternes, Radiaternes,
Annelidernes og Molluskernes Klasser» forøgede hans Anseelse baade hjemme
og især i Udlandet, og nu begyndte ogsaa Staten at komme ham til Hjælp,
ved nemlig i 1837 at tildele ham et Stipendium, for dermed at foretage en
Reise til Frankrige og Tyskland for at udvide sine Studier i Zoologi, ved hvilken
Anledning han kom i personlig Berørelse med Europas berømteste Naturforskere.
Den 13. Marts 1839 blev han efter eget Ønske forflyttet som Sognepræst til
Manger, hvor han fortsatte sine Undersøgelser i Dybet. I 1846 udkom hans
Fauna littoralis Norvegiæ, der gjorde ham end mere berømt. Udlandet skattede
hans Fortjenester ved efterhaanden at optage ham som Medlem af flere lærde
Selskaber, ligesom Univei"sitetet i Ztirich meddelte ham Æresdiplom som Doctor
philosophiae ; foretog atter ved offentlige Stipendier zoologiske Reiser i 1849 til
Nordland og Finmarken, i 1851 til Triest, i 1852 og 1853 til Neapel og Sici
lien og endelig i 1857 atter til Nordland og Finmarken. For aldeles at opofre
sig til sin Videnskab og under Erkj endelsen af, at han ikke var paa sin rette
Plads som Lærer i Kirken, ansøgte han Regjeringen om Ansættelse som over
ordentlig Professor ved Universitetet med en aarlig Aflønning af 1500 Spdr.,
hvilket blev ham bevilget og under 7. Aug. 1857 blev han udnævnt til Pro
fesser extraordinarius i Zoologi. Fra nu af overgav han sig udelukkende til sit
videnskabelige Kald, foretog næsten aarlig med Stipendier videnskabelige Reiser
i Fædrelandet, fortsatte Udgivelsen af sine Skrifter og befæstede sin europæiske
Berømmelse. For Afgivelsen af sine videnskabelige Samlinger til det Offentlige
erholdt han 4100 Spdr. Døden afbrød pludselig hans Virksomhed ; efter 2 Dages
Sygdom vandrede han bort den 22. Oktbr. 186Q. Allerede i 1856 havde han
erholdt St. Olafs Ordenens Ridderkors. Portræt m. Biografi af P. C. Asbjørnsen
i 111. Nyhedsblad 1854, No. 3, 5 og 7.
Gift 19. Aug. 1831 med Maren Cathrine Welhaven, f. 17. Aug.
1811, Datter af Joh. E. Welhaven, resid. Kap. ved Domkirken, se S. 69.
Børn:
1. Julie Henriette Sars, f. 22. Juli 1832, f 11. Septbr. 1834. — 2. Jo
hanne Georgine Sars, f. 11. Feb. 1834, f 31. Mai 1847. — 3. Johan Ernst
Welhaven Sars, f. 11 Okt. 1835, Professor i Historie ved Universitetet; ugift. —
4. Georg Ossian Sars, f. 20. Apr. 1837, Professor i Zoologi ved Universitetet;
ugift. — 5. Carl Linné Sars, f. 13. Juli 1839, f 21. Nov. 1882, Student 1859.
— (). Julie Henriette Sars, f. 15. Febr. 1841, f ugift 27. Juni 1883. — 7.
Elisa Margretha Sars, f. 11. Jan. 1843; gift 8. Jan. 1868 med Cand. theol.
Leopold Frithjof Emil Nicolaisen, f. 15. Nov. 1833. — 8. Arthur Frederik
August Sars, f. 9. Sept. 1844, f 28 - Nov- 1845. ~ 9- Arthur Frederik
August Sars, f. 18. Jan. 1847, f 25. Okt. 1859. — 10. Johanne Augusta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
