Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Italienerinden i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
en svunden stortid synger sin elegi udover det
fornemme, rytmisk linjede landskab . . .
Det store hjørneværelse ovenpå, der vendte
mod syd, var altid lukket og afstængt. Der
havde hun boet. I denne mindets helligdom,
hvor alt stod urørt som hun havde forladt det,
fik ingen lov at slippe ind, ikke engang fruen,
der klagede over alt det støv, som samlede sig
deroppe og ødelagde moblerne. Konsulen, som
ellers var så svag og eftergivende, viste her en
mærkelig fasthed. Fruen rasede og skældte,
hun anede dunkelt at hun i mindet om »italie
nerinden« havde sin farligste rival . . . Kunde
hendes mands stadige melankoli have nogen
anden årsag?
Hvor ofte listede jeg mig i skumringen forbi
dette stængte værelse, der lokkede og skræmte
som det syvende blå kammer i eventyret, som
ingen måtte betræde . . . Det forekom mig
som om en dél af hende seiv måtte være efter
ladt derinde bag de nedrullede, grønne silke
gardiner . . . Det var disse pragtfulde gar
diner, som fruen især vilde ha’ fat i. Hun
kunde så godt sy dem om til et skjørt eller
noget lignende, havde hun engang ytret.
Min begærlighed efter at erfare noget nøiere
om Carmela var stor . . Men hvordan tilfreds
stille den? At henvende sig til konsulen vilde
være taktløst . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
