Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
riment helt indenfra, ut fra sit menneskestofs fulde,
frivillige tilslutning til hver av eksperimentets detal
jer — en triumf for al storstilet eksperimentel vi
denskap og en antydning av de fremtidens utvik
lingsmuligheter som meget få sociale reformatorer
endda våger at drømme om., og som efterhvert vil
sætte individets frihet i egentligste forstand i lov
paragrafenes og lovtvangens sted.
Her, på dette vældige utsigtspunkt med utsyn
ind mot de menneskeutviklingens svimlende tinder,
som endda stort set tilhører en fjern fremtid —
skjønt kanske ikke så fjernt som vi tror — vil vi
forlate Annie Besant.
Ung og fremadvendt står hun der, trods sine
80 år, med et langt livs enestående karriere bak
sig, og med et djervt og livsmodig foretagende foran
sig som — hvem vet? — vil markere en epoke,
ikke bare i den eksperimentelle videnskaps og de
sociale reformatorers, de nyskapende politikeres hi
storie, men i hele menneskehetens historie.
Og ikke noget vakrere mindesmerke kan reises
over den del av Annie Besant’s liv som har været
behandlet i nærværende biografiske skitse end den
tale som dr. Besant holdt den 23. juli 1924, da hun,
ombrust av tuseners hyldest og tak, ikke bare i sit
hjemland, men hele verden over, feiret sit 50-års
jubilæum i offentlig virksomhet, og da hun kastet
et blik tilbake over sit eget liv og langt ind i frem
tiden.
Hun skildrer indledningsvis sine følelser og tan
ker under aftnens lange rad av festtaler:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
