Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aldrig har været prædiket med Kraft, har
Aladdin prædiket Geniets Evangelium, og Frugten
har været den, at der næppe gives noget Land
i Verden, hvor der findes saa mange indbildte
Genier som i Danmark. Imellem Femten- og
Tyveaars-Alderen tror hver anden arbejdssky
Dreng her i Landet, at han er et Geni. Det
er en Arv fra Romantikens Tid.
Men paa det hele Folks Historie i
Aarhundredets Løb har — dybere endnu end alt
berørt — Virkningen kunnet spores af den Daab,
den Dukkert, som Folket i Aarhundredets første
Aar fik i Aladdins-Romantiken. Lampen er,
hedder det, Lyset selv. Den kommer til den
Begunstigede, «imens han sødt og lifligt blunder.»
For det hele Folk er Lyset nærmest Frihedens
Lys, og det danske Folk kom som Aladdin
(i 1849) sovende til sin Lykke, sit Lys, sin
Frihed, sin Forfatning. Hvorledes passer
Aladdin paa sin Skat? Miserabelt, utroligt slet.
Istedenfor at bevare den utilgængeligt,
uangribeligt, stiller han den simpelthen, naar han
gaar ud, bag en Statue oppe i Salen. Og saa
byttes da den gamle Kobberlampe bort for en
ny. Stort bedre passede Folket ikke paa sin
Skat. Da i 1866 Nureddin kom og tilbød en
ny — Forfatning for en gammel, udleverede
Folket den gamle. Og Aladdin bliver ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
