Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at foretage en kraftig Subtraktion for at finde
Digteren bag Figuren. Hos Kielland er det
Modsatte Tilfældet. Han synes ligesom til
Advarsel for sig selv bestandig at maatte skitsere
sit lavere Jeg; han forfølger det, som
Paludan-Müller forfulgte sit i «Adam Homo»; han
klipper stadigt nye humoristiske og karikerende
Silhouetter efter Skyggen, hans Væsen kaster,
og vil man søge ham selv i hans Værk, nødes
man til at foretage baade en Reduktion og en
Addition. I Delphin-Skikkelsen har han givet
Skyggebilledet Fasthed og stillet det ind i
opfundne Situationer. Man har her hans Væsens
Skal, Verdensmandsskallen; vilde man finde
hans sande Jeg, maatte man fuldstændiggjøre
Skallen med dens Kjærne.
Han ynder overfor sine aristokratiske
Skikkelser at stille grovere Figurer, der danne
Modstykket til dem og supplere dem. De Første
have, hvad der i «Aladdin» bestemmes som det
Ydre, man kalder Lykke, de Andre have Fliden
og Dygtigheden i demokratiske, ugratiøse
Former — hine repræsentere Principet Garman,
disse Principet Worse.
Disse Principer fremtræde som i et første
Udkast allerede i «To Venner»: Alphonse er
en ægte Garman, Charles en ægte Worse. De
gjøre sig skarpt og udpræget gjældende i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
