Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvis ikke de bedste Digtere, vi have, engang
faa Mod til energisk Brud med denne gamle
Konveniens, vil vor Romanliteratur aldrig kunne
hæve sig synderligt over de engelske
Dameromaners Standpunkt. Typisk for Forsagtheden
i dette Punkt er Bjørnsons Skildring af
Ægtemanden i «Magnhild». Kielland er nu ganske
vist langt dristigere end Bjørnson, men dog er
ogsaa han forsagt, eller rettere: Opinionens
Tryk er paa dette Punkt saa stærkt i de nordiske
Lande, at Forfatteren kan gribe Pennen med
den bedste Vilje til at være ærlig — og saa
skriver han dog nolens volens noget andet end det,
der foresvævede ham. Fristelsen og Tilbøjeligheden
til ikke at bringe Publikums og Journalisternes
Blufærdighed i Harnisk er saa mægtig,
at den gjør Pennen paaholden. Men det er
nødvendigt en Gang at gjøre opmærksom paa
Faren, og Faren er den, at den himmelvide
Forskjel mellem en Digter og en Underholdningsskribent
gaar i Glemme. Det er forstaaeligt,
at visse Udslag af den franske Naturalisme har
gjort vore nordiske Digtere betænkelige, men
der er en Grøft paa hver Side af Vejen.
Iøvrigt er der kun Godt at sige om Kiellands
Fortids-Roman. I «Skipper Worse», staa
Beskrivelserne og Karaktertegningen lige højt.
Beskrivelsen af Stavanger By er maaske dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
