- Project Runeberg -  Essays. Fremmede Personligheder /
175

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vendt sig mod Tidsaanden i Tyskland, er
Opdragelsens, idet han paa ubændig Maade har
fordømt den hele historiske Opdragelse, af
hvilken Tyskland er stolt, og som man i Reglen
alle Vegne anser for ønskelig.

Hans Grundanskuelse er den, at det, der
hindrer Slægten i at aande frit og ville med
Kjækhed, er, at den slæber en altfor lang Fortid
efter sig som en Kugle om Benet. Han mener,
det er den historiske Opdragelse, som hindrer
Slægten baade i at nyde og i at handle, idet
den, der ikke kan samle sig og leve helt i
Øjeblikket, hverken selv kan føle Lykke eller
udrette Noget, der gjør Andre lykkelige. Uden
Ævne til at føle uhistorisk, ingen Lykke. Og
ligedan hører til al Handlen Glemsel, eller
rettere Ikke-Viden af det Forbigangne.
Glemselen, det Uhistoriske er som den indhyllende
Luft, den Dunstkreds, i hvilken der alene kan
opstaa Liv. Man tænke, for at forstaa det,
paa en Yngling, der gribes af Lidenskab for en
Kvinde, eller paa en Mand, der gribes af
Lidenskab for en Opgave. For dem Begge existerer
hvad der ligger bag dem ikke mere — og dog
er denne Tilstand, den mest uhistoriske, som
kan tænkes, den, i hvilken enhver Handling,
enhver Stordaad undfanges og fuldbringes. Nu
gives der, mener Nietzsche, analogt en vis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bgfressays/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free