Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man ynder den Historiker, der tilstræber ren
Indsigt, af hvilken Intet følger. Men der gives
mange ligegyldige Sandheder, og det er en
Ulykke, naar hele Batailloner af Forskere kaste
sig over dem, selv om disse snævre Hoveder
er ærlige Karakterer. Man betragter den
Historiker som objektiv, der maaler Fortiden mod
sin Samtids Yndlingsmeninger, den som
subjektiv, der ikke anser disse Meninger for
Mønstre. Man troer Den mest kaldet til at
fremstille et Moment af Fortiden, hvem dette
slet ikke angaar. Men kun Den, der bygger
med paa Fremtiden, begriber hvad Fortiden
var, og kun omdannet til Kunstværk kan
Historien vedligeholde eller endog vække Instinkter.
Som den historiske Opdragelse nu drives,
meddeles en saadan Mængde af Indtryk, at
Sløvhed bliver Følgen, en Følelse af at fødes
gammel i en gammel Slægt — og det skjønt
ikke 30 Menneskeliv, hvert beregnet til 70 Aar,
skille os fra vor Tidsregnings Begyndelse. —
Og hertil knytter sig den uhyre Overtro paa
Verdenshistoriens Værd og Betydning. Evindeligt
gjentages den Schillerske Frase: Die
Weltgeschichte ist das Weltgericht, som om der
kunde gives nogen anden historisk Domstol end
Tanken, og haardnakket har den Hegelske
Opfattelse af Historien som Guddommens stedse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
