Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og saa kan han dog aldrig skildre Andet end
hvad han har set med sine to Øjne eller oplevet
i sit eget Sind.
Zola vil, som berørt, især opponere mod
den historiske Retning i Kunsten. Han
ræsonnerer saaledes: Alle de gamle Principer, det
romantiske Princip saavel som det klassiske,
grundedes paa Arrangement af Naturen, paa
den systematiske Amputation af Sandheden.
Man gik ud fra, at Sandheden som saadan vat
uværdig, og at Poesi kun fremkom paa det
Vilkaar, at man lutrede og beskar, forstørrede
og forskjønnede Naturen; de forskjellige Skoler
kæmpede med hinanden om, hvilken Forklædning
man burde give Sandheden, Klassikerne
holdt paa det antike Kostyme, Romantikerne
gjorde en poetisk Revolution for at paadutte
den Ringbrynje og Ridderdragt. Nu kommer
Naturalismen og erklærer, at Sandheden kan
gaa nøgen og ingen Drapperier behøver.
Spørgsmaalet er da kun, om ikke det, der
nu kaldes Temperamentet, ganske som det, der
forhen kaldtes Smagen, senere Fantasien, lutrer
og beskjærer, forstørrer og forskjønner? Om
ikke det naturalistiske Temperament nødes til
at kaste sit Drapperi over «Sandheden», ganske
som det klassiske og romantiske har gjort?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
