Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjenoptaget Stemninger og Inspiration fra Goethes
Ungdom, «den stormende Voldsomheds Tid».
En enkelt Storhed var der imidlertid, som
ofte nævnt, hyppigere unævnt, skjønt udenlandsk
virkede mere forbilledligt end nogen Fortidspersonlighed
i selve det tyske Aandsliv: Lord Byrons
Skikkelse i hans Livsværk. Hans kunstneriske
Svagheder og Mangler fik man i Tyskland først sent
Øjnene op for. Kun Gutzkow kritiserer ham
skjønsomt omtrent fra Aar 1835 af. Men han,
hvem allerede Goethe havde beundret og yndet,
dog især paa Grund af de Partier hos ham, hvor
den gamle Mester troede at finde Paavirkning af
sit Eget, han med sin ubændige Trods og sin
Daadstrang, med sin Foragt for den Ufrihed, der
skjulte sig under «Frihedskrigene» mod Napoleon,
med sin Optræden for alle undertrykte Folk, sit
Oprør mod den sociale Vedtægt, sin Sanselighed og
sin Spleen, sin lidenskabelige Frihedskjærlighed paa
alle Felter, blev nu, forklaret ved sin Død som
Befrier, en Personliggjørelse af Alt hvad man
forstod ved moderne Aand og moderne Poesi.
Med inderlig Begejstring blev han besunget
af Wilhelm Müller, «Grækersangenes» Digter. Hans
Stolthed og hans Foragt for politisk Ufrihed møder
os hos Platen, hans aristokratiske Tone, hans
Uvilje mod Fordomme, hans Rejselyst, hans
Kjærlighed til Dyrene og Naturen, hans Ynde og Ironi
gaa igjen hos Fyrst Pückler. Han bliver indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
