- Project Runeberg -  Heinrich Heine /
23

(1897) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Saa stærk en Rædsel og Afsky har Dumhed eller
Uret indgydt ham. Saa bidende, saa vittigt har
han hævnet sig og os paa det ved Dumhed eller
Slethed Foragtelige. Men Heine er den af alle
Samtidens Aander, overfor hvem det interesserer
os mest at faa disse Spørgsmaal besvarede.

Aldrig har hin Litteraturgruppes Anseelse i
Tyskland, særligt i Nordtyskland, staaet saa lavt
som i vore Dage. De Skribenter, der omkring
Aaret 1830 bekjæmpede alle de Former af
Voldsherredømme, som den Gang føltes trykkende, saa
langt den tyske Tunge taltes, er i vore Dage
ramte af en Upopularitet, der ikke synes at ville
vige saasnart. Det er forklarligt. Thi den
nulevende yngre Slægt i Tyskland, der har Rigets
Enhed bag sig — hin Enhed, der den Gang stod
som en fantastisk Forhaabning — og der har set
Tyskland udfolde sin samlede Magt i raadsnar, til
alle Sider sejerrig Handling, interesserer sig lidet
for de gamle Drømmerier om, hvorledes Enheden
skulde bringes til Veje, og ledes ved hine
Forfatteres evindelige Spotten over tysk Søvnighed og
Daadløshed, tysk Pedanteri og Theoretiseren, da
Udfaldet har vist, hvor praktisk og behjærtet det
spottede Tyskland, naar Lejlighed gaves, kunde
være.

Særligt er siden den tysk-franske Krig de
Skribenter, som for et halvt Aarhundrede siden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free