Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og husk saa fra «Reisebilder» Scenen paa
Marengosletten: Russeren, som dér spørger Heine: Er
De godt russisk? — og Heine, som svarer: Ja,
jeg er godt russisk. — Thi, forklarer han, den
uendelige Omskiften af Feltraab og Repræsentanter
i den store Verdenskamp har medført, at Revolutionens
mest glødende Venner kun i Ruslands Sejr
se Verdens Frelse og maa betragte Kejser Nikolaj
som Frihedens Gonfaloniere (ɔ: dens Bannerfører)
i Europa. Den russiske Regjering er gjennemtrængt
af liberale Ideer, dens Absolutisme er kun
et Diktatur, i Kraft af hvilket den vil lade disse
Ideer træde ud i Livet osv.
Fejltagelsen er kolossal i sin Naivetet. Men
den er i denne Sammenhæng ligegyldig. Det
Interessante er, at var Absolutismen i Rusland dette,
saa havde den Heines Medhold og Sympathi, ganske
som Napoleons Vælde havde havt den.
Men man overveje dette! Heine, Radikalismens
yderligst gaaende Repræsentant i sin Tidsalders
Poesi prisende som Frihedens Bannerfører Nikolaj,
Tidsalderens haardeste Tyran. — Er det den samme
Mand, der finder en ungdommelig Glæde i altid at
bringe Forestillingerne om Konge- eller
Kejserværdighed og om Guillotinehug i tæt Idéforbindelse?
Man huske Heines Ord til Barbarossa: «Du
wirst hier an ein Brett geschnallt — das senkt
sich ...» osv. og Slutningsraabet til den gamle
ærværdige Kejser: «Die Republikaner lachen uns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
