- Project Runeberg -  Heinrich Heine /
52

(1897) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

igjennem forblev afhængig, aabnede denne i 1818
under Firmaet «Harry Heine & Comp.» i
Hamburg en Kommissionsforretning i engelske
Manufakturvarer, der som det var at vente allerede i
det følgende Foraar maatte indstille sine
Betalinger. I Onkelens Hus fandt Heine imidlertid
ikke blot den knarvurne Velgjører, der trods sin
Godhed aldrig forstod ham og altid ærgrede sig
over ham, men i dennes tredie Datter Amalie
Heine den Kvinde, der blev hans Ungdoms Skjæbne,
og som han under forskjellige Navne (Maria,
Zuleima, i Breve Molly) har besunget og
forbandet. Hendes Ynde bliver han aldrig træt af
at prise; hun straaler i Skjønhedsglans som den,
der steg af Bølgernes Skum; hendes Øjne, Læber
og Kinder ligne Madonnabilledets i Kölner Dôm,
hendes Øjne er Violer, hendes Hænder Liljer osv.,
men det synes, som om hun aldrig har elsket ham.
Haabet har han i alt Fald, med Tiden at kunne vinde
hende, et og andet Vidnesbyrd om Velvilje har
han maaske ogsaa modtaget, og saa meget synes
af hans Digte klart, at hendes Giftermaal med en
Anden, en Godsejer fra Königsberg, i Aaret 1821
ramte ham som et Slag og efterhaanden kom til
at staa for ham som et utilgiveligt Forræderi.

Ny Hjælp fra Onkelen satte Heine i Stand
til at slaa ind paa den studerende Vej, da han
havde vist sig saa uskikket til Kjøbmandsvirksomheden,
der var bleven ham i højeste Grad imod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free