Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rabbiner stinke begge to. — Formelig dramatisk er
Religionsspotteriet endelig paa det Sted i Heines
Bog om Börne, hvor han fortæller, hvorledes han
under sit Ophold paa Helgoland hyppigt inddrages
i Disputer med en preussisk Justitsraad om
Treenigheden, og dernæst beretter, hvorledes under Disputen
Stemmer lyde op gjennem det tynde Gulv fra
Værelset nedenunder, hvor en flegmatisk Hollænder
udvikler for Værtinden, hvordan man gjør Forskjel
paa Kabeljau, Laberdan og Stokfisk: det er i
Grunden Et og det Samme, men med tre Navne,
der svare til tre forskjellige Grader af Nedsaltning.
Hvad de jordiske Magthavere angaar, er Heine
visselig ikke mindre dristig og ikke mindre
fantastisk i sin Komik end Aristofanes. Aristofanes
viste Mod ved sine Angreb paa Kleon og Theramenes;
han slumpede nu og da til at forsvare den
gode Sag; men i Regelen hævdede han den slette,
gjorde sig til Talsmand for en uholdbar Konservatisme
og for uretfærdige Angreb. Heine var sjældnere
uretfærdig eller lavsindet og aldrig konservativ. Men han
minder om Aristofanes ved sit aristokratiske Hang,
sine personlige Angrebs grimme Karakter (Digtene
mod Meyerbeer f. Ex.) og ved Angrebenes Form,
bl. A. ved sin morsomme Benytten af kjendte,
pathetiske Digtsteder.
Der findes hos ham en hel Række vittige Angreb
paa Friedrich Wilhelm IV, i «Vinteræventyret»,
hvor Hammonia advarer Heine mod «Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
