- Project Runeberg -  Heinrich Heine /
148

(1897) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

egenlig Arbejder, men han var ingenlunde uden
Flid, og hans Kundskaber talrige og grundigt
tilegnede. Dog kun som Poet er han stor; de fleste
af hans Prosaskrifter er forfattede i Døgnets
Tjeneste, ikke at tale om at man har skadet hans
Minde ved Udgivelsen af hans Breve, der i Regelen
kun vise ham fra en lidet fordelagtig Side. Man
ser ham i dem hyppigst alene optaget af sine
Interesser. Men Pengeforlegenhed er et kjedeligt
Æmne, selv om det er et stort Talents Pengeforlegenhed,
hvorom Talen er.

Heine opnaaede som bekjendt ikke at leve et
helt Mandsliv til Ende. Han bortreves i sin fulde
aandelige Kraft af en rædselsfuld Sygdom.

Han havde altid været fin og skrøbelig; i sin
Ungdom plaget af haardnakkede Hovedsmerter;
nødtvungen til et saadant Maadehold i Drik, at
han efter sine Venners spøgefulde Udsagn nøjedes
med at lugte til en Flaske Rhinskvin, han havde
i sit Kammer. Tidligt var hans Nervesystem rystet,
sikkert i langt ringere Grad af Udskejelser, end
det troes — thi han er en afgjort fanfaron de
vices,
roser sig i sine Skrifter stadigt af sine
Laster — men han ramtes af den Sygdom, der saa
hyppigt er deres Lod, hvis Liv har været uafbrudt
aandelig Produktivitet. En Rygmarvsaffektion med
Lammelse først af Øjenlaagene, efterhaanden af
næsten det hele Legeme, ramte ham. Henved otte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free