Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synes Ibsen at have taget sig selve denne sin Brøst
som Problem, og det ses, at, dersom han har havt
den, saa har han idetmindste ikke huset den som
en Fremmed, han ikke kjendte.
Saavist som det nu er, at Skule er en underordnet
Natur, saa umuligt er det ham at slaa sig
til Ro ved denne Tanke. Hans grænseløse
Ærgjerrighed kan ikke taale den Forestilling, at han
har en Overmand, Hakon maa dele Magten med
ham. «Jeg er sjælesyg og der er ingen Helsebod
for mig paa anden Vej. Vi To maa være Ligemænd,
der maa Ingen være over mig!» Han vil
det paa alle Vilkaar, han opfordrer Hakon til at
dele Riget, til at skiftes med ham om at herske,
og til Tvekamp om Magten; han har sat sit Liv
ind paa denne Sag. Da er det, at Hakons Svar
knuser ham aldeles; dennes Tillid er ikke tom,
den hviler paa en Idé, paa en Fremtidstanke.
Hakon.
Alt faldt tilfode, da jeg blev Konge; der er ingen
Bagler, ingen Ribbinger mere!
Hertug Skule.
Det skulde I mindst prale med; thi der er Faren
størst. Flok maa staa mod Flok, Krav mod Krav, Landsdel
mod Landsdel, hvis Kongen skal være den Mægtige. Hver
Bygd, hver Æt, maa enten trænge til ham eller frygte ham.
Rydder I al Ufred ud, saa har I med det Samme taget
Magten fra Eder selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
