Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omvendt dum, fordi den er slet. Man tænke f. Ex.
paa Thorvald Helmer. Han sér helt igjennem dumt,
hestedumt paa sin Hustru; hvor Nora siger Dr.
Rank det sidste Farvel ɔ: hvor Selvmordstanken
stirrer Dødstanken ind i Øjet, og den Dødsdømte
svarer med medlidende Ømhed, staar han som den
berusede Brynde og strækker sine Arme ud. Men
han er kun saa dum paa Grund af sin
selvretfærdige Egoisme.
Og netop slet finder Ibsen Menneskeheden,
ikke ond. Jeg har tidligt været opmærksom paa
en Aforisme af Kierkegaards «Enten—Eller», der
synes vel egnet til Valgsprog for Ibsen: «Lad
Andre klage over, at Tiden er ond, jeg klager
over, at den er ussel; thi den er uden Lidenskab.
Menneskenes Tanker ere tynde og skrøbelige som
Kniplinger, de selv ynkværdige som Kniplingspiger.
Deres Hjærtes Tanker ere for usle til at være
syndige.» Hvad siger Brand Andet, naar han klager
over Slægtens Gud og stiller sin egen Gud, sit
eget Ideal op imod ham:
Som Slægten selv dens Gud maa graane
og males med Kalot og Maane.
Men denne Gud er ikke min,
min er en Storm, hvor din er Vind
— — — — — — — — — — —
og han er ung som Herkules,
ej nogen Gudfaer paa de Treds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
