Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa dette tidlige Tidspunkt var Kritiken overfor
den poetiske Overlevering endnu ikke vaagnet
hos Henrik Ibsen. Han delte de Synsmaader, som
havde Hævd. Stykket bæres af den Begejstring
for den nordiske Oldtid, som Digteren her har
nedlagt i en ung sydlandsk Piges Bryst. Noget
skarpere end i Reglen Oehlenschläger betoner den
unge Ibsen maaske den Raahed og Grumhed, som
Vikingefarterne medførte, men de staa dog for ham
i et højst poetisk Lys, og dette falder des stærkere
over dem, fordi en ung fremmed Kvinde lever i
Sværmeri for nordiske Helte. Saaledes som Blanka
her drømmer om Norden og længes mod Norden,
henrevet af blaaøjede Søkongers Bedrift, havde hos
Oehlenschläger i «Tordenskjold» den unge engelske
Frøken, Miss Carteret, uden nogensinde at have
set sin Beundrings Gjenstand, levet og aandet i
Begejstringen for den danske Søhelt, og saadan
omtrent havde Maria i «Væringerne» set op til
Harald Haarderaade.
Bag Stykket ligger en Forestilling om, at det
levende Liv paa hin Tid var veget fra Syden til
Norden. I Syden havde det forlængst sat Blomst
i Daad og i Kunst, dèr var Livet «meislet og
malt», som det siges i Digtningen, i Norden
derimod, hvor Naturen var barsk og Kunsten endnu
ikke til, dèr aandede Livet kraftigt. Men netop
dette havde jo ogsaa Oehlenschläger troet.
Hos Ibsen spores dog mindre end hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
