Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Oldtiden kunde den, der havde hundrede
Slaver meget godt fortære Produktet af
tredsinds-tyve Slavers Arbejde og ophobe de fyrretyves.
Det var ikke desmindre ingen Sparen. I
Middelalderen kunde Herren paa samme Vis ophobe
sine Livegnes Arbejde. Det var heller ingen
Sparen. Saa kom Revolutionen af 1789 og
Arbejdet var retligt erklæret for frit. Men
man kan som bekjendt ej begynde noget
Arbejde uden Arbejdsredskaber og uden Midler
til Selvopholdelse under Arbejdet, det vil sige
uden forudgjort Arbejde o: Kapital, og Følgen
heraf er den, at Arbejderen ligesaa vel nu som
tilforn maa afgive til Herren alt det Udbytte af
hans Arbejde, der gaar ud over, hvad han
behøver til Livets Ophold. Det tidligere gjorte,
det døde Arbejde, Kapitalen, undertrykker da
det levende Arbejde i ethvert Samfund, der
som Nutidens arbejder under den frie
Konkurrences og Selvhjælpens Lov. * Arbejderens
* »Man har beskyldt os for at ville afskaffe den
personligt erhvervede, selvtilvirkede Ejendom, Ejendommen, der
er Grundlag for al personlig Frihed, Virksomhed og
Selvstændighed! Hvorom taler man? Om den smaaborgerlige,
smaabondelige Ejendom, der gik forud for den borgerlige?
Den behøve vi ikke at afskaffe, Industriudviklingen har
afskaffet den. Og skaffer Arbejdet for Løn, Proletarens
Arbejde, ham Ejendom? Ingenlunde, det skaffer Kapital o:
den Ejendom, der suger Udbytte af Arbejdet for Løn. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
