Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
^1. Det koster mcer, end man for forst betcenker,.
At vaere troe i det, som GUd os ffenker, IKierlighedens
soiste Kr^st at staae, Til man os feer fra Kampens
Plads at gaae.
2. Hvor ofte maa man sig for Himlen ffamme, Naar
man ey meer kand fee den forste Flamme, Og overtydes
grandt ved Aandens Tugt, At meget af den forste Brand
er flukt.
3. Hvor pranger ey den mnntre Siel i Livet, Naar
IEfus den det forste Pant har givet, De ferste Kys
gior hende syg og faar Af Kierlighed til JEsum, hvor
hun gaaer.
i. De forste Kys har ret Forundrings Sager Og Hiertet
ind til JEsum gandske drager, Paa Verden da engang
ey bliver seer, Man folger alt kun op ad sin Magnet.
Men denne Brand begynder snart at sagtes,
^om dog for forst af mange neppe agtes, Men siden
der vel klages her og hist, At man har af sin Iver
meget mist.
<>. <saa gaaer det, naar man fra sin Vagt vil troede
gemeen med Verdens Glcrde, Da bliver
’nart forfalsket meer og meer Del rene Sind, hvorefter
ZEfus feer.
7. Man strider^-ey, den rene Drift forsvinder. Man
virker vel, naar man at virke finder, Dog uformerkt
forgaaer den Friheds Aand, At hvad vi gior, det skeer i
Trcrldoms Baand.
8. Snart Lunkenhed sig foger ind at snige, Den trcrtte
Fod vil ud af Veyen vige. Den synes haard, en anden
Vey man sig Da vælger, til at vandre magelig.
9. Man for sig har endnu saa mange Dage Og den
med dem forbundne Last og Plage, Det Aag er tungt,
og Heden slaaer dertil, Da oeed man tiit ey, hvor man
vcrre vil.
10. Man kand endog ved Maalet ofte glide Og Skade
paa sin Krone skamfuld lide, Den, bag os var,
13’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
