- Project Runeberg -  Biblioteksbladet / Femte årgången. 1920 /
179

(1916)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Dansk lov for de folkelige biblioteker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bevilling til Tilskud ved Oprettelse eller gennemgribende Reorganisation af
Biblioteker ne og til Tilsyn med de større Biblioteker.

De stedlige Tilskud voksede meget stærkt, særlig i Købstæderne, og dermed
ogsaa Statstilskuddet. De første var i 1918—1919 200,000 Kr., Statstilskuddet
over 100,000 Kr. I 1919—-1920 var Statstilskuddet c. 180,000 Kr. Denne stærke
Stigning gjorde det ønskeligt for Staten, at Forholdet fæstnedes ved Lov, og da
der fra Bibliotekernes Organisationers Side fremkom Ønsket om Nedsættelse af
en Bibliotekskommission til Drøftelse af Biblioteksforholdene og eventuelt
Udarbejdelse af et Lovforslag, nedsatte Undervisningsministeriet Biblioteksudvalget,
og Loven blev gennemført. Dens Bestemmelser om Statstilskud er følgende:

Statstilskud ydes til Biblioteker, hvis Opgave er at udbrede Kundskaber og
almindelig Oplysning (§ 4). Biblioteket, der kan være kommunalt, selvejende eller
ej es af en Forening, der er dannet med Bibliotekets Drift som Hovedformaal,
skal give Adgang til Hjemlaan gratis eller mod en lav Betaling til alle Beboere over
14 Aar indenfor Bibliotekets Virksomhedsomraade samt gratis Adgang for alle
til Læsestuen, hvis en saadan findes (§ 7). Der gives som Regel kun Statstilskud
til eet Bibliotek i hver Købstad eller paa Landet i hvert Sogn (§ 1).

Der ydes Tilskud til Oprettelse eller Nyordning, dog ikke til Byggeforetagender,
med indtil 1/3 af de i dette Øjemed tilvejebragte stedlige Tilskud (§ 2).

Statstilskud ydes til Driften med et Grundtilskud af indtil Halvdelen af
saadanne stedlige Tilskud for det forløbne Aar, der har en fast Karakter. Som
stedlig Tilskud kan ogsaa regnes særlige til Bibliotekets Brug bestemte Lokaler,
eventuelt med Lys og Varme. I Henhold hertil regnes ogsaa som stedligt Tilskud
Forrentning af Byggelaan. De stedlige Tilskud skal mindst udgøre 50 Kr. (§ 4).

Dette Grundtilskud kan forhøjes med særlige Tilskud: med indtil 1/8 af de
stedlige Tilskud til de Biblioteker, der har gratis Udlaan; med indtil 1/8, naar
Biblioteket har en gratis tilgængelig Læsestue med Haandbogsamling og bibliotekarisk
Vejledning (for Købstæderne) eller en gratis tilgængelig Haandbogsamling, til
hvis Benyttelse der ydes Vejledning (for Landet); med indtil 1/8 til de Biblioteker,
der udvider deres Virksomhed til Oplandet, og endelig med Halvdelen af
Udgifterne til bibliotekarisk Hjælp. Det samlede Tilskud til en enkelt Kommune maa
ikke overstige 15,000 Kr. (§ 4).

Naar Loven giver et særligt Tilskud til de Biblioteker, der ogsaa virker for
Oplandet, saa er dette i Overensstemmelse med den livlige Förbindelse, der her
i Danmark findes mellem en Købstad og dens Opland. Det er ikke saa faa
Købstadsbiblioteker, der fra deres Oprettelse har været beregnede paa ogsaa at virke for
Omegnen. Dette sker ved Laan til enkelte Personer eller til mindre Biblioteker og
ved at indrette Aabningstiden for Læsestuen og for Udlaanet saaledes, at ogsaa
Landboerne kan bruge Biblioteket.

En anden mere omfattende Form for Organisation frembyder de saakaldte
Centralbiblioteker. Oprindeligt fremkom Centralbiblioteket som en udvidet Form
af Oplandsbiblioteket, idet det virkede for et helt Amt. Men efteråt Tanken om
Centralbiblioteker var fremsat i udarbejdet Form af Overbibliotekar H. O. Lange
i 1909, var optaget af Statens Bogsamlingskomité og tiltraadt af Folkebibliotekernes
Forening »Danmarks Folkebogsamlinger», blev der af Staten trods forskellig
Modstand givet en Bevilling (fra 1913—14) til at gøre et Forsøg med to
Centralbiblioteker. Denne Form for Organisation viste sig hurtigt at svare til sin Hensigt,
idet der opstod en Del Biblioteker (for Tiden 7), der fik et saa stort Budget, at de
kunde ansætte en faguddannet Bibliotekar, indrette en Læsestue med en god
Haandbogsamling og anskaffe en betydelig Samling oplysende Litteratur til deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:11:24 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/biblblad/1920/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free