Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Bibliotekernes folkedannelsearbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BIBLIOTEKERNES FOLKEDANNELSESARBEJDE.
Av professor Andr. Sch. Steenberg.
Charlottenlund, Danmark.
Den Danske, der læser de Folkbildningssakkunnigas »Betänkande med utredning
och förslag angående det fria och frivilliga folkbildningsarbetet»,[1] kan ikke
andet end føle Beundring over denne Betænkning og det Arbejde, der ligger bag
den. Den giver en Oversigt over alle Spørgsmaal vedrørende denne Sag og Forslag
til deres videre Udvikling, hvoraf vi Danske kan lære meget. Beundringen
er blandet med en god Del Misundelse, fordi Sverige har et godt Grundlag for
en videre Udvikling af de forskellige Dannelsesmidlers — Bibliotekets, Foredragets,
Studiekredsarbejdets — Samarbejde. Vi savner i Danmark ikke blot et saadant
Samarbejde, men vi har ikke en Gang en Organisation af de to sidstnævnte Midler.
Kun for det tredje Middel, Biblioteket, har vi en Organisation, til Gengæld en
Organisation, som vi betragter som god, og som har vist sig at føre Bøgerne ud
til alle Samfundslag og til de forskellige Landsdeles, baade Landets og Købstædernes,
Befolkning. Vi kan vei endog med Hensyn til Bibliotekerne siges at være
kommet noget videre end de andre nordiske Folk.
Under disse Forhold er det naturligt, at den Danske, der gennemgaar den
svenske Betænkning og ønsker at skrive noget om den for Svenskerne, forsigtigt
holder sig borte fra de Former af Dannelsesarbejdet, som endnu hos os hovedsageligt
ligger i Kaos, som Foredragsvirksomheden (herfra maa dog undtages vor
Folkeuniversitetsundervisning), eller lige er begyndt at udvikle sig, som
Studiekredsarbejdet. Det er Forhold vedrørende Biblioteksarbejdet, som han kan faa Lyst
til at føre frem til Sammenstilling med, hvad der for Tiden findes i Sverige, og
hvad der foreslaas i Betænkningen.
Under denne Sammenstilling maa han erindre, at den historiske Udvikling
ikke har været den samme i Sverige og i Danmark. Dette viser sig særligt paa
eet Punkt. I Danmark har man søgt at koncentrere det enkelte Steds Biblioteksvæsen
i eet Bibliotek; i Sverige har Studiekredsudviklingen medført en Splittelse,
der af mange Svenske betragtes som en Fordel. Betænkningen søger at fremme
en Organisation af et Samarbejde mellem Bibliotekerne paa samme Sted.
En anden Forskel mellem svensk og dansk Biblioteksorganisation har sin Grund
i de forskellige Befolkningsforhold. I Sverige med dens spredte Befolkning har
man i dette Aarhundrede udviklet et omfattende System af Vandrebogsamlinger;
jeg tror ikke, at de var synderlig kendt før »Studenternas Folkbildningsmöte» i
Upsala 1901. Jeg husker, at efter mit Foredrag deroppe om Biblioteksvæsen kom
en svensk Bibliotekar hen til mig og sagde: »Vi har jo ikke en Gang et Navn
[1] Överarbetning av ett den 25 maj 1923 av Folkbildningssakkunniga avlämnat utlåtande,
på nådigt uppdrag verkställd av de Sakkunnigas ordförande. Stockh. 1924.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 15:12:26 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/biblblad/1924/0131.html
