Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Paris
33
en Række unge Mænd, aabenbart Kunstnere og Studenter. Dem satte
jeg mig hen til. Det var mine Ligemænd, jeg var kommen til her; Zi*
gøinerne mellem Kunstnerne, Bohemer som de kaldtes her. Passende Sel*
skab for mig, der var kommen fra et Land, hvor jeg aldrig mere skulde
blive optaget mellem de bosiddende Klasser.
Her gik jeg i lang Tid og tog mine Maaltider, lærte jo snart de fleste
at kjende, som kom der. Det laa saa bekvemt for mig. Jeg gik over og
spiste lige fra mit Arbeide uden at skifte Klæder, som jeg stod og gik.
De fleste, jeg traf sammen med, var unge Kunstnere som jeg selv.
Her stiftede jeg Bekjendtskab og senere intimt Venskab med en mær*
kelig Mand: Vidal VAveugle (Vidal den Blinde). Han var Billedhugger
og stok blind, en høit anset og i Paris dengang meget bekjendt Kunstner.
I det Selskab her i Kneipen blev han af alle behandlet med stor Re*
spekt. — Her var den Blinde Konge mellem de Seende.
Der er i saadan en Samling Mennesker, der daglig træffes, altid nogle,
som gjør sig særlig gjeldende.
Foruden Vidal den Blinde kom her saa fint Folk som Sokrates og
Phidias. Disse store Mænd maa jeg fortælle om.
Sokrates, født Duvat, var en viis Mand, aldeles som han, den anden,
Grækeren. Han lignede denne paa de Haar, han ikke havde paa hele sit
Hoved. Det var ellers en ynkelig liden Skrælling, som øste ud til os af sit
uudtømmelige Visdomsvæld med en tynd, pibende Stemme. Af Profession
var han en Maler, som ikke malte, men han havde opfundet en ny Farve*
teori. Han var Tænker og Statsmand, meget uenig med Regjeringen. Og
en farlig Don Juan var han efter sin egen Overbevisning. Naar han for*
talte om sine Erobringer, skjød hans Øine Lyn. Liger vis som den anden
Sokrates havde han sin Xantippe, og han blev livnæret ved hendes Hæn*
ders Gjerninger. Philosophien og Farveteorien kastede ikke stort af sig.
En Dag havde han læst om Løven, at naar man traf paa den i Ør*
kenen, kunde man skræmme den og tæmme den ved at se paa den med
et fast Blik. Det maatte Sokrates prøve, han havde netop et svært fast
Blik — hans Øine saa ud som lysegrøn Melk —
3 — Stephan Sinding : fc’n Billedhuggers Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
