Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barbargruppen
81
Jeg hørte en eneste Gang Liszt spille paa en Koncert. Det blev sagt, at
det skulde være den sidste Gang, han spillede offentlig. Det var i Villa
d’ Este i Tivoli, der havde han bod mange Tider, og nu spillede han til
Indtægt for de Fattige derude.
Alverden strømmede til Koncerten.
Han kom ind, satte sig til Flygelet og saa neppe til det andagtsfulde
Publikum.
Saa begyndte han at spille — Gud forbarme sig for en vældig Mu<
sik! Aldrig har jeg, før eller siden, hørt sligt Spil — og aldrig har jeg set
noget lignende, alle vi Masser af Mennesker sad der i aandeløs Lytten.
Han gjorde en Pause — og saa var der en Ulykkelig, som klappede i
Utide, Liszt kastede et Blik paa ham — jeg kan forsikre, at vi sad ræd*
selsslagne alle Tusind. —
Først lang Tid efter lærte jeg ham personlig at kjende, og nu stod han
der hos mig i Atelieret og saa paa mit Arbeide. — Jeg kunde godt mærke,
at han glædede sig over at kunne finde Barbargruppen baade gribende og
skjøn, og det sagde han ogsaa til mig i varme Ord.
Nogle Dage senere blev Gruppen fotograferet og støpt i Gibs.
Et Fotografi sendte jeg til Seidelin, som omgaaende sendte mig Penge
til Udførelsen i Marmor. Punkteringen paabegyndtes strax, og det Arbeide
gik saa sin rolige Gang.
En Epoke af mit Liv var afsluttet.
Næste Aar (vistnok 1883?) blev Barbargruppen udstillet i Kjøbenhavn
paa Seidelins Opfordring.
Jeg selv kom med.
Det var første Gang, jeg nærmere lærte den Stad at kjende, hvor jeg
snart skulde finde et blivende Sted for mange Aar, et Hjem og et andet
Fædreland.
Jeg havde i Rom truffet mange elskværdige Danske og ofte havt Lyst
til at lære deres Land at kjende.
Jeg blev nu aldeles indtagen og begeistret over den eiendommelige og
fint udviklede Kultur, jeg fandt hos dette lille danske Folk, i al sin lige*
6 — Stephan Sinding: En Billedhuggers Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
